Seksdagesløbet i Ballerup Super Arena tilførtes et dramatisk indslag, da en af favoritterne til den endelige sejr, hollænderen Danny Stam, styrtede sammen det danske talent Marc Hester i den hidsige opløbskamp, der rundede den første jagt af.
Med i denne finale var også Alex Rasmussen og Bruno Risi, men i det højt opskruede tempo, hvor farten ved indgangen til opløbssvinget frem mod den afgørende spurt var oppe på omkring 60 km/t, slap de to fri af bataljerne.
22-årige Hester og den 10 år ældre Danny Stam kolliderede og fløj gennem luften, mens Rasmussen og Risi susede videre mod målstregen med danskeren som vinder en anelse foran den schweiziske verdensmester. Frygt for brud på kraveben og ribben
Marc Hester blev hårdest medtaget af det ublide møde med banelegemet, og efter at være blevet behandlet i lægekabinen transporteredes han til hospitalet, idet der var frygt for brud på både kraveben og ribben.
Danny Stam, der med sin belgiske makker Iljo Keisse i par nr. 8 er en del af den trio, som må forventes at skulle dyste om den endelige sejr i det 46. københavnske seksdagesløb, slap tilsyneladende uden alvorlige læsioner, og kunne senere genoptage aktiviteterne. Den mest rutinerede dansker
Marc Hester, der ligesom sidste år startede med den rutinerede italiener Marco Villa ved sin side, vandt for tre år siden den gennemgående sæsonkonkurrence for vinterbanetalenterne, den såkaldte UIV Cup, sammen med Michael Mørkøv.
Han var på det tidspunkt også inde i projektet omkring 4 km forfølgelsesholdet, men valgte at træde ud for at koncentrere sig fuldstændig om en seksdageskarriere.
Han er da også den mest rutinerede dansker i feltet med 26 seksdagesstarter bag sig. Tæt dyst mellem tre toppar
Den 30 minutter lange jagt blev et opgør mellem de tre toppar Alex Rasmussen-Michael Mørkøv, Bruno Risi-Franco Marvulli og Keisse-Stam, eftersom de havde lagt rivalerne en omgang bag sig, men det var altså kun de to førstnævnte, der var i stand til at dyste med om pointene i den afdeling.
Det ændrede dog ikke på, at den belgisk-hollandske konstellation forsvarede den førsteplads, som erobredes i løbets første døgn.
Kun ganske få point skiller imidlertid de tre par, så selv om Risi-Bertschart stadig efterlader indtrykket af at være stærkest, er endnu intet afgjort.
Par nr. 7 viste glimrende takter i fredagens indledende fase og er helt oplagt indstillet på at yde det maksimale for at få drømmen om en hjemmebanesejr opfyldt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.