Par nr. 7 kortvarigt i spidsen før finalen

Michael Mørkøv (tv.) og Alex Rasmussen var kortvarende på førstepladsen, før de blev skubbet ned på andenpladsen.
Michael Mørkøv (tv.) og Alex Rasmussen var kortvarende på førstepladsen, før de blev skubbet ned på andenpladsen.
Lyt til artiklen

I en periode på cirka 20 minutter nåede par nr. 7 Alex Rasmussen og Michael Mørkøv at indtage førerpositionen i det københavnske seksdagesløb inden den 75 minutter lange finalejagt, som sætter punktum for strabadserne i Ballerup Super Arena. Det skete takket være en bonusrunde, som de to danske stortalenter noteredes for, da de passerede 300 point. Dermed kom de på omgangshøjde med de schweiziske verdensmestre Bruno Risi-Franco Marvulli og Iljo Keisse, Belgien-Danny Stam, Holland, men med løbets højeste pointtal erobrede de midlertidigt førstepladsen. Favoritter kom hurtigt igen Det lå dog i luften, at også Risi-Marvulli ville nå over den udløsende grænse og atter sætte sig på seksdagestronen, inden finalen, hvor der ikke kan erobres bonusomgange. Det skete da også, da schweizerne sikrede sig tilstrækkeligt med point ved at vinde et parudskilningsløb foran Keisse-Stam. Det bragte schweizerne alene i spidsen, mens Rasmussen-Mørkøv skubbedes ned på andenpladsen med klart pointforspring til den belgisk-hollandske duo.
Alex Rasmussen flyvende
Præstationen, der direkte udløste den danske bonusgevinst, leveredes i 500 m på tid med flyvende start og afløsning, da Michael Mørkøv sendte Alex Rasmussen af sted i susende fart. Klokken standsede på 27.275 sek., hvilket svarer til en gennemsnitsfart på 65,96 km/t. Den tid overtrumfede den hidtil bedste på 27.673 sek., som Risi-Marvulli havde opnået umiddelbart inden. Kun to par har været i ilden pr. aften, og indtil i dag var det Jens-Erik Madsen-Casper Jørgensen, der havde været hurtigst med 27.817 sek. Det betyder, at de besatte tredjepladsen sammenlagt. Par nr. 7’s pointjagt indledtes allerede i aftenens første spurter, og Alex Rasmussen satte yderligere trumf på, da han vandt finalen i den gennemgående sprinterkonkurrence, Ballerup Grand Prix. I finalen afviste han i en meget tæt duel belgieren Dmitri de Fauw. Engelsk succes hos talenterne I UIV’s – den internationale baneunions – Talent Cup var to kommende stjerner på den globale scene, englænderne Peter Kennaugh og Jonathan Bellis urørlige og sluttede to omgange foran Team GLS-rytterne Thomas Kristiansen og Thomas Riber-Sellebjerg. Sammenlagt i den gennemgående sæsonkonkurrence var hollænderne Geert Jan Jonkman og Roy Pieters, der sluttede som nr. 3 i Ballerup, ikke til at true. Kennaugh og Bellis, der i sidste uge sejrede i Berlin, var i 2007 med til at hjemføre U 23 europamesterskabet i holdforfølgelsesløb til Storbritannien, og førstnævnte havde også alderen til at erobre den samme titel hos juniorerne to dage tidligere. 18-årige Kennaugh blev desuden juniorverdensmester i scratch i 2006 og var ligesom Bellis med på det 4 km hold, der ved samme lejlighed sikrede sig bronze. I søgelyset hos CSC Bellis, der er et år ældre end sin makker, gjorde sig også bemærket ved sidste sæsons verdensmesterskaber på landevejen, da han i Stuttgart hentede bronze i U 23-kategorien. Han er allerede inde i søgelyset hos Team CSC og var således med på sidste måneds træningslejr på Mallorca, og der er ingen tvivl om, at holdejer Bjarne Riis har kig på den unge englænder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her