0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Team CSC lagde ud med sejr i Californien

Den schweiziske enkeltstartsverdensmester Fabian Cancellara slog til på prologen i Tour of California.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I direkte forlængelse af de seneste to ugers knaldhårde træningslejr i USA fejrede Team CSC en fornem triumf i holdets første start i denne måned, da den schweiziske tempostjerne Fabian Cancellara tilintetgjorde al modstand på prologen i Tour of California.

På den 3,4 km lange distance på Stanford Universitys område i Pala Alto var den 26-årige dobbelte enkelstartsverdensmester 4,7 sek. end en anden decideret specialist på området, englænderen Bradley Wiggins (High Road).

Amerikaneren Tyler Farrar (Slipstream) blev en overraskende nr. 3 slået med fem sek., mens sidste års sejrherre, landsmanden Levi Leipheimer (Astana) fulgte yderligere et sek. bagude på fjerdepladsen.

Svensk nyerhvervelse nr. 6
Egentlig vurderedes ruten til kun at ville fremkalde meget ubetydelige forskelle, og Cancellaras resultat, som lagde hele fire sekunders afstand til de nærmeste rivaler, vidner om, at schweizeren er på støt kurs mod forårets første store mål, de nordeuropæiske klassikere i april.

I det hele taget kom det danske mandskab, som i dette arrangement udelukkende er repræsenteret af udenlandske ryttere, stærkt fra start.

Den svenske nyerhvervelse Gustav Larsson blev således nr. 6, og Stuart O’Gradys 18.-plads betød, at Team CSC sluttede som nr. 3 i holdkonkurrencen.

Helt i top ligger Team High Road som foruden Wiggins havde den 20-årige norske debutant Edvald Boasson Hagen som nr. 5 og en anden af den internationale scenes unge himmelstormere, den engelske sprinter Mark Cavendish, på ottendepladsen.

Klar til VM-dyst mod Danmark
Wiggins, der er regerende verdensmester i forforfølgelsesløb både individuelt og for hold, har foretrukket starten i Californien frem for den netop overståede World Cup i Ballerup Super Arena.

Men han er tilbage på banen, når Storbritannien i slutningen af marts skal forsvare sin titel i holdforfølgelsesløbet på hjemmebane i Manchester med Danmark som farligste udfordrer.

Et meget overbevisende kollektivt indtryk på førstedagen af Tour of California gjorde ligeledes det amerikanske Slipstream-mandskab med fire ryttere – Tyler Farrar, David Zabriskie, David Miller og Steven Cozza – i top 10.

Holdet, der har Johnny Weltz i sportsdirektørstaben, har generelt imponeret i sæsonens første løb, og cykelentusiaster kan godt vænne sig til at betragte truppen som en kommende magtfaktor i den internationale elite.

Cipollini flot fra start
Et andet amerikansk mandskab på et væsentligt lavere niveau, Team Rock Racing, gjorde opmærksom på sig selv på ganske anden vis, da der inden starten blev nedlagt forbud mod, at de tre dopingmistænkte eksstjerner, amerikaneren Tyler Hamilton, spanieren Oscar Sevilla og colombianeren Santiago Botero, stillede op.

Med en vis skepsis var det imødeset, hvordan Team Rock Racings italienske frontfigur, den forhenværende sprinterkonge Mario Cipollini, ville begå sig efter næsten tre års pause.

Den 40-årige tidligere verdensmester slap imidlertid fra prologen med æren i behold, og en 44.-plads blandt de 132 startende med et minus på 17 sek. til Cancellara må absolut betragtes som en positiv overraskelse.

Det beviser, at Cipollini har taget forberedelserne til sæsonen yderst alvorligt, og hans præstation sættes i relief af, at eksempelvis den regerende verdensmester Paolo Bettini (Quick Step) sluttede knap 40 pladser og seks sekunder længere agterude.

Lagt op til massespurt
Spændende skal det blive at se, om Cipollini er skarp, når det gælder hans gamle speciale massespurterne. Det får han lejlighed til at demonstrere allerede i dag, når Tour of California fortsætter med 156 km fra Sausolito til Santa Rosa.

Her forventes Team CSC’s argentinske sprinter Juan José Haedo, der vandt to etaper i løbet sidste år og allerede er noteret for to sejre i denne sæson, også at være blandt hovedpersonerne.

Haedo var i 2006 første over stregen på etapen til Santa Rosa -- en af de præstationer, der førte til skiftet fra Toyota til Team CSC.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere