Chancerne for en dansk podieplacering, når det franske etapeløb Les 3 Jours de Vaucluse slutter i morgen, voksede anseeligt efter dagens 165 km med start og mål i Rognes. For U 23 mountainbike verdensmesteren og Årets Cykelrytter 2007 Jakob Fuglsang (Team Designa Køkken) styrkede nemlig sin samlede andenplads, da tre af hans nærmeste rivaler mistede ni sekunder i forhold til danskeren og løbets franske førstemand Nicolas Vogondy (Agritubel). Etapen gav sejr til franskmanden Julien Antomarchi (La Pomme) foran landsmanden Freddy Bichot (Agritubel), der havde været i udbrud i cirka 140 km.
Det meste af tiden havde også Thomas Bodo (Differdange) befundet sig i front, og ingen af dem udgjorde en reel trussel i det samlede klassement, hvor Bodo som den bedste havde sat 8.22 min. til på 1. etape. Russisk spurtsejr Han holdt tredjepladsen i dag med et minus på 46 sek., mens den første store gruppe fulgte syv sek. senere.




























