Om lidt over en måned forventes Team CSC’s schweiziske enkeltstartsverdensmester Fabian Cancellara og italieneren Alessandro Ballan (Lampre) at være blandt favoritterne i den legendariske klassiker Paris-Roubaix. Og de styrkede deres kandidatur i den sammenhæng, da de i dag udmærkede sig som hovedpersonerne i den italienske version af det franske storløb Monte Paschi Eroica. Med Cancellara som den hurtigste dystede de to om sejren på Piazza del Campo i Siena efter 181 km, mens den unge tysker Linus Gerdemann (Team High Road) førte an i en sekstet, der nåede til mål 15 sek. efter schweizeren. Syv grusvejsstrækning Det specielle ved Monte Paschi Eroica, der kørtes første gang sidste år med en anden CSC’er, den russiske VM-sølvvinder Alexandre Kolobnev som vinder, er at der skal tilbagelægges syv vanskelige grusvejsstrækninger på tilsammen 56 km. Efter 26 km etableredes et udbrud på 25 ryttere, hvor Team CSC havde to af sine unge danske løver Matti Breschel og Anders Lund med. Denne offensiv prægede længe løbet, men mod slutningen skruedes tempoet op i feltet. Cancellara og Ballan indledte i fællesskab jagten på udbryderne, og de fangede den sidste af dem, canadieren Ryder Hesjedal (Slipstream) ni km fra mål. Ved indgangen til den sidste af grusvejene førte duoen med 15 sek. til Hesjedal, der siden også blev hentet af gruppen med Gerdemann og sluttede på en 10.-plads. Anden sejr til Cancellara Cancellara og Ballan arbejdede glimrende sammen, og i finalen var der ingen tvivl om, hvem der var den stærkeste. Det var Cancellaras anden sejr i denne sæson, efter at han slog til på prologen i Tour of California, og den syvende for Team CSC. Det danske mandskab havde Kurt Asle Arvensen i mål som nr. 18, Matti Breschel 25, Anders Lund 29 og sidste sæson Paris-Roubaix vinder Stuart O’Grady 34 – de to første med minus på 1.10 min. til holdkammeraten, de to sidste yderligere 40 sek. bagude. Også Lars Bak fuldførte 9.30 min. efter Cancellara, mens Marcus Ljungqvist og Matthew Goss udgik. Hviderusser slog til i Belgien På den 182 km lange 2. etape i Driedaagse van West-Vlaanderen byttede hovedpersonerne fra i går roller, idet den 24-årige hviderusser Yauheni Hutarovich (Francaise des Jeux) i spurten besejrede schweizeren Aurélien Clerc (Bouygues Telecom). Hård vind og højt tempo skabte anseelig splittelse og blandt dem, der ikke formåede at kæmpe med om sejren, var et af løbets helt store navne, den australske sprinter Robbie McEwen (Silence-Lotto), som måtte lade sig falde tilbage længe inden finalen. Hutarovich, der er i gang med sin første sæson som professionel og i dag noteredes for sin første gevinst, overtog også førstepladsen sammenlagt, men Clerc er noteret for samme tid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
-
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Nu falder sort regn over russisk by, og olien fosser ud i havet
-
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
-
Nu er kun Lars Boje tilbage i folketingsgruppen: »Det er en totalnedsmeltning«
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
KOMMENTAR
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Øens fuckboy står ved alteret og ignorerer den søster, han lige har snavet

Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























