Italiensk veteran med ny storslået triumf

Den italienske veteran Davide Rebellin skiftede sejrede i Paris-Nice.
Den italienske veteran Davide Rebellin skiftede sejrede i Paris-Nice.
Lyt til artiklen

Med fuldstændig kontrol over begivenhederne på den afsluttende etape skiftede den italienske veteran Davide Rebellin (Gerolsteiner) i dag sidste års andenplads i Paris-Nice ud med den samlede sejr, da det otte dage lange arrangement sluttede ved Middelhavet. Af bitter erfaring vidste den 36-årige italiener, at han skulle være særdeles påpasselig på denne finaleudfordring.

I 2007 indledte han nemlig den tilsvarende etape iklædt førertrøjen, men måtte se sig detroniseret af den senere Tour de France-triumfator Alberto Contador. Denne angreb på løbets sidste stigning Col d’Eze, uden at Rebellin kunne svare igen, men i dag var Gerolsteiner-kaptajnen ikke i nærheden af at være truet. Jublede som nr. 16 Spanieren Luis Leon Sanchez (Caisse d’Epargne) etablerede det sidste af dagens talrige fremstød, og han holdt lige netop hjem foran Maxime Monfort (Cofidis) og Carlos Barredo (Quick Step). Men den offensiv udgjorde ingen fare for Rebellin, der jublende kunne passere målstregen som nr. 16. Team CSC var næsten lige til det sidste med i front, og endnu engang var amerikaneren Bobby Julich og det danske stortalent Chris Anker Sørensen særdeles aktive. Men de måtte nøjes med at vise flaget undervejs, og Julich kom i mål i samme gruppe som Rebellin fem sek. efter Sanchez, mens Chris Anker Sørensen sluttede med et minus på 36 sek. Tilfreds CSC-boss »Jeg synes vi har gjort en glimrende indsats i løbet, når det tages i betragtning, at vi har været udsat for talrige uheld«, siger Team CSC’s sportsdirektør Kim Andersen. »Dette års Paris-Nice har været uhyre krævende, og der er blevet kørt cykelløb på meget højt niveau hver dag, så under de omstændigheder er det al ære værd, at vore ryttere har været med til at præge flere af etaperne«. »Resultatmæssigt havde vi sat næsen op efter noget mere, men det hindrede bl.a. uheldene altså. Jeg havde også håbet på, at Fränk Schleck ville have kunnet lave noget på denne sidste etape, men det viste sig, at han var værre medtaget af lørdagens styrt, end vi i første omgang havde regnet med. Derfor valgte han at udgå, fordi han kunne mærke, at kræfterne alligevel ikke ville række til at blande sig mellem de bedste«. VM-sølv som amatør For Davide Rebellin er der tale om endnu en storslået gevinst i den samling, som længst har antaget et imponerende omfang. Italieneren blev professionel i august 1992 efter året inden at have erobret sølv ved amatørverdensmesterskaberne i Stuttgart efter ukraineren Viktor Rjakinski. Sin første sejr noteredes han for i 1993, da han vandt det tyske Hofbräu Cup sammenlagt, og han slog for alvor igennem på den internationale scene i 1997 med gevinster i bl.a. Clasica San Sebastian og Meisterschaft von Zürich. Året inden havde han efter sejr på en etape i Giro d’Italia båret den rosa førertrøje i seks dage, men ellers har det været småt med meriter i de store nationale rundture. Ville skifte nationalitet Endnu en forrygende klassikersæson oplevede han i 2004, da han leverede den uhørte præstation at vinde både Fléche Wallonne, Liège-Bastogne-Liège og Amstel Gold Race.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her