På sin 27-års fødselsdag kunne den schweiziske enkeltstartsverdensmester Fabian Cancellara i dag lade sig hylde som samlet vinder af det godt 1.119 km lange italienske etapeløb Tirreno-Adriatico.
Som forudset mundede den afsluttende etape med start og mål i San Benedetto del Tronto efter 176 km km ud i en massespurt, hvor italieneren Francesco Chicchi (Liquigas) henviste landsmanden Danilo Napolitano (Lampre), englænderen Mark Cavendish (Team High Road), australieren Robbie McEwen (Silence-Lotto) og tyskeren Danilo Hondo (Diquigiovanni) til de følgende pladser.
Fabian Cancellara krydsede målstregen som nr. 28, men det rakte rigeligt til at styre den samlede førsteplads sikkert i hus med 16 sekunders afstand til italieneren Enrico Gasparotto (Barloworld) og yderligere 24 til svenskeren Thomas Lövkvist (Team High Road).
Schweizeren havde endda overskud til prøve at køre spurten for holdkammeraten Stuart O’Grady og var første mand under 1.000 meter mærket, men australieren var ikke i stand til at tage kampen op med de allerbedste og sluttede etapen som nr. 18.
Hidtil største etapeløbssejr
For Cancellara er der tale om karrierens største samlede sejr i et etapeløb – en status som indtil i dag var knyttet til schweizerens triumf for to år siden i Post Danmark Rundt, da han vandt to etaper frem mod hyldesten på Frederiksberg Allé.
Den aktuelle præstation gør også automatisk Cancellara til et særdeles varmt navn i forbindelse med sæsonens første klassiker Milano-Sanremo, der køres på lørdag.
Ganske vist formår han næppe at hamle op med de allerskrappeste sprintere i en massespurt, men hans enorme fysiske styrke kan gøre forskellen i finalen efter de 298 km. Situationen under kontrol
Team CSC havde på dagens etape hele tiden situationen under kontrol, og det udgjorde ikke den store trussel mod Cancellaras position, at de to Euskaltel-holdkammerater Inigo Landaluze og Egoi Martinez med et ihærdigt udbrudsforsøg søgte at komme sprinterne i forkøbet.
Landaluze var som den bedst placerede sammenlagt over syv min. efter schweizeren, og duoen nåede aldrig op på mere end cirka to et halvt minus forspring.
Efterhånden som afslutningen nærmede sig, overtog sprinterholdene kommandoen over forfølgelsen, og syv km fra mål var de to baskeres eventyr forbi. Inden var der skete et større styrt, som havde skabt spredning i feltet, så kun 48 ryttere noterede i samme tid Francesco Chicchi.
To sejre i Danmark
Dagens etapevinder har ligesom Cancellara i øvrigt prøvet at høste hæder på de danske landeveje.
I sidste års Post Danmark Rundt vandt han således massespurterne i både Aalborg og Ringsted, og han er i det hele taget generelt regnet som en af de skrappeste afsluttere i den professionelle cykelkaravane.
Det var da også på sine sprinterkvaliteter, Francesco Chicchi i 2002 på Zolderbanen erobrede guld ved U 23 verdensmesterskaberne – samme sted som Mario Cipollini fuldendte den italienske triumf hos eliten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























