Med en overbevisende styrkedemonstration på den afsluttende kilometer forsvarede Team CSC’s Fabian Cancellara suverænt førertrøjen i Tirreno-Adriatico på den 196 km lange 6. etape fra Civitanova Marche til Castelfidaro. Ganske vist måtte den 26-årige schweizer nøjes med pladsen 13.-pladsen blandt de 31 ryttere, der nåede samlet til mål med spanieren Oscar Freire (Rabobank) først over stregen foran italienerne Filippo Pozzato (Liquigas) og Danilo Di Luca (LPR) Men umiddelbart inden havde Cancellara på imponerende manér afvist et angreb på sin position fra den nærmeste rival, italieneren Enrico Gasparotto (Barloworld). Di luca angreb for tidligt På den stærkt stigende opløbsstrækning forcerede Gasparotto, der i den samlede stilling har et minus på 16 sek., men Cancellara var straks på hjul. Og oven i købet formåede enkeltstartsverdensmesteren at forsøge sig med et kontrafremstød, uden at det dog fik anden betydning, end at Gasparotto knækkedes afgørende. I stedet var det Di Luca, hvis LPR-mandskab havde arbejdet ihærdigt og vellykket for at neutralisere dagens lange udbrud, der skød frem på bakken op mod mål. Hans satsning kom dog lidt for tidligt og først Pozzato og siden Freire strøg forbi. At spanieren var i stand til at slå til i et opløb af denne karakter, der bestemt ikke var skræddersyet til de deciderede sprintere, vidner om en forrygende forårsform. Med kurs mod Milano-Sanremo Freire blev da også ved mødet med pressen umiddelbart efter spurgt, om den aktuelle præstation ikke styrker troen på succes i lørdagens klassiker Milano-Sanremo, hvor han triumferede både sidste år og i 2004. »Naturligvis er det fint for selvtilliden, at jeg har været i stand til at vinde to etaper her i dette løb, men sejrene er jo ingen garanti for, at det går godt også på lørdag«, konstaterer Oscar Freire. »Sidste år stillede jeg til start i Milano-Sanremo uden at have været først over stregen i Tirreno-Adriatico, og da lykkedes det mig jo at få alt til at klappe i klassikeren. Men jeg er tidligere kommet med tre sejre fra etapeløbet uden at kunne nå helt til tops i Sanremo«, fortsætter den 32-årige spanier med henvisning til 2005, da han noteredes både for tre etapegevinster og samlet gevinst, men få dage senere på Via Roma i feriebyen ved Middelhavet måtte tage til takke med femtepladsen. »Milano-Sanremo er da i høj grad i mine tanker, og derfor er jeg heller ikke sikker på, at jeg vil forsøge at vinde endnu en etape i morgen. Dér er der nemlig udsigt til en væsentligt mere risikobetonet finale med massespurt, og jeg agter ikke at tage nogen chancer så tæt på den kommende store opgave«. Slutter med otte flade omgange Som Freire antyder, er alt lagt op til, at sprinterne er tilbage i hovedrollerne, når Tirreno-Adriatico i morgen slutter med 176 km, der har start og mål i San Benedetto del Tronto ved Adriaterhavet. Efter en smuttur ind i baglandet sluttes der af med otte omgange på en 10 km fuldstændig flad rundstrækning, og her vil det være uhyggeligt svært for at gennemføre et fremstød, som hindrer de spurtstærke folk i at brillere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun var et af Det Kgl. Teaters helt store navne, da hun pludselig besluttede sig for at lave noget helt andet
-
Britisk Eurovision-ekspert: Sådan har vi aldrig set kassen før
-
Nu gider hun ikke høre på mere pis fra Trump
-
Der er en ting, som dæmper angsten. Hvorfor benytter vi den ikke noget mere?
-
Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast
-
De samme ord, jeg lærte at forsvare som palæstinenser, bruger flere danskere nu om sig selv
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Omar Alkhatib
De samme ord, jeg lærte at forsvare som palæstinenser, bruger flere danskere nu om sig selv
Lyt til artiklenLæst op af Omar Alkhatib
00:00
ANALYSE
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
1 DØGN
Debatindlæg af Gitte Edstoft Kristensen
Debatindlæg af Lauge Sigurdur Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























