Efter 158 km fra Guardo til Riano, som for en stor dels vedkommende førte gennem et snedækket landskab med meterhøje driver langs landevejene, kunne spanierne Koldo Fernandez (Euskaltel) og Alberto Contador (Astana) sole sig i succes på sidstedagen i Vuelta Castilla y León.
Førstnævnte var hurtigst, da tre mand skilte sig en ubetydelighed ud fra førergruppen på cirka 60 mand og afgjorde kampen om sejren mellem sig, mens Tour de France-sejrherren som ventet var urørlig i det samlede klassement.




























