Tour-kongen i suveræn opvisning

Lyt til artiklen

På forhånd havde Alberto Contador klart understreget, at han har den samlede sejr i ProTour-løbet Baskerlandet Rundt som et af sine store mål i foråret. Og undervejs på dagens 137 km lange 1. etape med start og mål i Legazpi gjorde den 25-årige spanske Tour de France-konge og hans Astana-mandskab da heller ingen forsøg på at skjule intentionerne. Alligevel formåede rivalerne i det stærkt besatte felt ikke at svare igen, da Contador satte sin afgørende offensiv ind ganske kort før toppen på dagens sidste stigning, og på de afsluttende godt seks km satsede det spanske nationalidol så uimodståeligt, at han holdt hjem til sikker sejr. Contador forcerede kraftigt Landsmanden Ezequiel Mosquera (Karpin-Galicia), der havde angrebet umiddelbart inden Contador på Alto de Deskarga, fulgtes et stykke vej med superstjernen, men med lidt under to km tilbage, forcerede Contador så kraftigt, at det var slut med det partnerskab. Mosquera kom dog i mål på andenpladsen med et minus på tre sek., mens hans holdkammerat David Herrero yderligere fem sek. bagude førte an i den gruppe på 24 ryttere, hvor en række af de øvrige favoritter befandt sig. Det gjaldt således italienerne Damiano Cunego (Lampre) og Davide Rebellin (Gerolsteiner), der blev henholdsvis nr. 4 og 6 samt australieren Cadel Evans (Silence Lotto), som kørte ind på 15.-pladsen. Fränk Schleck CSC’s bedste Team CSC havde kun Fränk Schleck med i gruppen som nr. 21, mens Carlos Sastre og Bobby Julich fulgte syv sek. senere. Af de to danske deltagere klarede Nicki Sørensen sig bedst med et tidstab på 1.59 min, mens Chris Anker Sørensen satte 9.37 min. til. »Vi må se, om vi ikke kan forsøge noget på de kommende etaper, men det bliver under alle omstændigheder svært at satse på det samlede klassement, eftersom løbet slutter med en enkeltstart, og vi har ingen specialister i den disciplin med«, konstaterer Team CSC’s sportsdirektør Kim Andersen. »Andy Schleck var uheldig at styrte på den næstsidste nedkørsel og mistede over syv min. Men umiddelbart ser det ikke ud til, at han er kommet noget alvorligt til. Han og Chris, der havde en offday, er nu så langt bagud, at vi måske kan få sendt dem af sted i et udbrud«.
Langt udbrud uden chance
Spanierne Egoi Martinez (Euskaltel) og Iban Mayoz (Karpin-Galicia) havde været i front det meste af dagen, men aldrig med et så stort forspring, at det skabte tro på succes. Afstanden mindskedes da også planmæssigt, og Astana, der selv tog en stor del af slæbet, fik glimrende støtte af både Lampre og Silence-Lotto, hvilket de to mandskaber måske fortryder nu bagefter, fordi de var med til at spille sejren i hænde på Contador. Martinez og Mayoz blev hentet, og så var vejen banet for storfavoritten, mens eksempelvis Evans slet ikke formåede at svare igen. Cunego søgte at iværksætte en jagt på nedkørslen, men også på det felt var Contador klart den skrappeste. Ingen hjælp i vente Der er dog næppe tvivl om, at han og Astana på de kommende etaper selv må tage sig af alle de truende situationer, der måtte opstå, for Contador har bekendt kulør i så overbevisende en grad, at han ikke kan forvente yderligere assistance. Det var spanierens fjerde sejr i denne sæson, efter at han slog til for et par uger siden i Vuelta Castilla y León, hvor han snuppede to etapesejre undervejs mod den samlede gevinst. Og det skulle ikke undre, om Contador også i Baskerlandet Rundt fører fra start til mål.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her