Efter at han i går måtte tage til takke med at være hurtigst i forfølgergruppens spurt, hvilket ikke rakte til mere end ottendepladsen på etapen, var den italienske stjerne Alessandro Petacchi (Milram) tilbage i vinderrollen på dagens 115 km fra Finike til Antalya i Presidential Tour. Dermed har samtlige seks etaper i det tyrkiske arrangement haft en italiener på førstepladsen, men det ændrer næppe på, at det bliver spanieren David Garcia (Karpin-Galicia), der hyldes som samlet sejrherre, når løbet slutter i morgen. Garcia er i hvert fald fortsat indehaver af førertrøjen, mens belgieren Pieter Jacobs (Silence-Lotto) overtog andenpladsen fra Garcias landsmand og holdkammerat Gustavo Cesar. Jacobs er 17 sek. efter spanieren. Overlegen i spurten Petacchi var uhyre overlegen i spurten, hvor argentineren Maximiliano Richeze fra CSF-Navigare – holdet der er noteret for tre etapegevinster – blev nr. 2, mens spanieren Javier Benitez (Benfica) besatte tredjepladsen. Den 34-årige Milram-kaptajn, der også slog til på 1. etape, nåede dermed op på otte sejre i denne sæson og har på vinderlisten lagt klar afstand til belgieren Tom Boonen (Quick Step) og spanieren Alberto Contador (Astana), som begge er noteret for seks triumfer. Petacchi synes således at være kommet sig fuldstændig over den sygdom, der ramte ham umiddelbart efter Milano-Sanremo, og han styrer på sikker kurs mod Giro d’Italia, som indledes om tre uger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce