Storhold overrumplet af cubansk spurtspecialist

En cubansk sprinter endte med sejren på 1. etape af Tour de Georgia.
En cubansk sprinter endte med sejren på 1. etape af Tour de Georgia.
Lyt til artiklen

Fire ProTour hold var til start, da Tour de Georgia i dag indledtes med en 113 km lang etape fra Tybee Island til Savannah.

Men det var et af de mandskaber, som hovedsagelig opererer på det amerikanske kontinent, Toyota, der scorede den første succes. I massespurten, hvor Gerolsteiner havde søgt at tiltvinge sig kommandoen for at køre tyskeren Robert Förster i position, skød nemlig den 31-årige cubaner Ivan Dominguez uimodståeligt frem, og susede først over stregen, mens Förster måtte tage til takke med tredjepladsen, idet han også blev passeret af australieren Nicholas Sanderson (Jelly Belly). Alle CSC’ere i samme tid som vinderen Tour de Georgia rangerer ligesom Tour of California i kategorien lige under ProTour-løbene, og det strækker sig over syv dage og cirka 960 km. Team CSC er til start med den amerikanske veteran Bobby Julich som kaptajn i en trup, der desuden består af landsmanden Jason McCartney, spanieren Inigo Cuesta, argentineren Juan José Haedo, australieren Bradley McGee samt de tre danskere Michael Blaudzun, Anders Lund og debutanten Lasse Bøchman. Haedo, der har haft en succesrig sæsonstart med fem sejre, var ikke fremme i massespurten, men der er også tale om hans første start efter et træningsuheld, som kostede en brud i den ene hånd og en længere pause. Bradley McGee blev som nr. 7 den bedst placerede CSC’er, men alle otte noteredes for samme tid som vinderen. Skræddersyet til sprintere Etapen var som skræddersyet til sprinterne, og derfor havde det seksmands udbrud, der prøvede at ændre scenariet, da heller ingen chancer. I den afsluttende fase satsede Team Rock Racing på at styre begivenhederne til fordel for sin amerikanske sprinter Fred Rodriguez. Siden kom både Gerolsteiner og Team High Road massivt i front, men i den sidste ende var det altså Ivan Dominguez, der triumferede. Holdkammerat med Haedo Dominguez har været professionel i USA siden 2001, da han indledte karrieren på Saturn-mandskabet, og efter at have prøvet lykken også hos Colavita og Health Net kom han i 2006 til Toyota, hvor han blev holdkammerat med blandt andre Juan José Haedo. Denne var holdets sprinterstjerne, så derfor måtte Dominguez i mange løb affinde sig med at skulle arbejde for sydamerikaneren, men da Haedo skiftede til Team CSC i 2007, blev der for alvor plads til at cubaneren kunne udfolde sig. Han noteredes da også for 12 sejre sidste år, men kun den ene – på 7. etape i Tour of California – i et løb på den internationale terminsliste. I denne sæson har han opnået to førstepladser i et mexicansk etapeløb.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her