Efter de minimale tidsforskelle på gårsdagens korte prolog, skabtes anseelig udskilning på den 184,4 km lange 1. etape i Romandiet Rundt fra Morges til Saignelégier. Ganske vist kom et felt på knap 40 mand samlet til mål, men størstedelen af hovedpersonerne fra det indledende temporæs forsvandt fuldstændig ud af billedet i den overordnede sammenhæng, samtidig med at en række af løbets favoritter kørte sig i stilling. Etapesejren gik til kasakheren Maxim Iglinskiy (Astana), der sammen med schweizerne Michael Albasini (Liquigas) og Markus Zberg (Gerolsteiner) i finalen tog en smule afstand til de øvrige 35 i frontgruppen, som noteredes for et tidstab på to sek. Ærgrede Albasini sig over at se sig slået på målstregen, kunne han til gengæld glæde sig over, at han erobrede førertrøjen med et sek. ned til etapevinderen, mens tjekken Roman Kreuziger (Liquigas) og sidste års hollandske triumfator Thomas Dekker (Rabobank) følger henholdsvis 9 og 10 sek. bagude. Breschel i langt udbrud Etapen havde længe Team CSC’s Matti Breschel som en af hovedpersonerne i et udbrud sammen med italieneren Morris Possoni (High Road) og spanieren Francisco Vila (Lampre). Trioen var oppe på et forspring på over otte min., men på 1. kategori stigningen Le Gruyere cirka 20 km fra mål var det slut med eventyret. Possoni og Vila formåede at holde sig i det felt, der hentede dem, mens Breschel dumpede agterud og sluttede i en gruppe 8.19 min. efter Iglinskiy. Kort efter, at de var blevet hentet, forsøgte tre andre ryttere sig, men russeren Alexandre Botcharov (Crèdit Agricole), spanieren Mikel Astarloza (Euskaltel) og finnen Jussi Veikkanen (Francaise des Jeux) måtte se deres initiativ tilintetgjort to km fra mål. Voigt eneste CSC’er i front Hos Team CSC er det nu først og fremmest den tyske veteran Jens Voigt, der har mulighed for at hjemføre en flot samlet placering i Tour de Romandiet. Den 36-årige Voigt var det danske mandskabs eneste blandt de 38 første og hentede en ottendeplads på etapen. Han er nu nr. 20 i klassementet med et minus på 13 sek. Chris Anker Sørensen, Gustav Larsson og Volodomyr Gustov befandt sig i det næste store felt på 36 ryttere, som var 1.18 min. bagud, og med de bjerge, der endnu er i vente i Tour de Romandie, er de endnu ikke sat ganske udenfor det overordnede spil. Dog skal der noget ekstraordinært til, hvis de skal avancere markant, for i førergruppen var samlet så mange af de varmeste bud på de endelige topplaceringer, at adskillige af dem utvivlsomt holder fast i positionerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø