For den 20-årige cykelrytter Thomas Vedel Kvist er en drengedrøm gået i opfyldelse, efter at han ifølge cyclingworld.dk har skrevet kontrakt med det belgiske storhold Quick Step. Den unge jyde, der herhjemme har kørt for både Randers, Hammel, Team Festina Vejle og Team Designa Køkken, har siden sidste sæsons start repræsenteret det belgiske mandskab Beveren 2000, der er en slags udklækningsanstalt for Quick Step. Kontrakten gælder fra 1. august og til udløbet af 2010, og dermed bliver han holdkammerat med verdensstjerner som blandt andre den italienske OL- og VM-guldvinder Paolo Bettini samt den belgiske eksverdensmester Tom Boonen. Stor triumf i Canada Thomas Vedel Kvist har i adskillige sæsoner været betragtet som et af dansk cykelsports største talenter og har da også ved talrige lejligheder repræsenteret Danmark i betydende internationale opgaver. Det var ved en af disse, det canadiske Nations Cup arrangement for U 23 ryttere, Coupe des Nations Ville Saguenay, han oplevede sit store internationale gennembrud for små to uger siden. Med sejr på 5. og sidste etape strøg han nemlig også til tops i det samlede klassement, hvor han sluttede 1.15 min. foran portugiseren Rui Costa og med yderligere et sek. ned til italieneren Alfredo Ballani. Vigtig sejr for Danmark Den bedrift indebar samtidig, at Danmark avancerede fra 10.- til 4.-pladsen i Nations Cup-stillingen, og kan den position bevares i den sidste af den gennemgående sæsonkonkurrences afdelinger, Tour de l’Avenir i begyndelsen af september, betyder det, at Danmark atter i år opnår den fulde kvote på seks ryttere til U 23 VM.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved valget af Henrik Frandsen
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Klumme af Kim Skotte
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























