For 11. gang i denne sæson hyldedes den 27-årige belgiske superstjerne Tom Boonen (Quick Step) i dag øverst på podiet efter at være suset over målstregen som suveræn vinder af den 173 km lange 1. etape i ProTour løbet Eneco Tour. Det stormomsuste nationalidol, der i de seneste måneder både har været impliceret i alvorlige trafikforseelser og en dopingprøve, der viste spor af kokain, blev på forbilledlig vis understøttet af sine holdkammerater. De havde været stærkt medvirkende til, at dagens lange udbrud med hollænderne Bram Tankink (Rabobank) og Floris Goesinnen (Skil-Shimano) på etapen fra Beek til Roermond blev hentet en halv snes km fra mål. Gutierrez udbyggede føringen Fra det tidspunkt styrede Quick Step fuldstændig begivenhederne, og Boonen fik afslutningsvis en luksusopvartning med først Gert Steegmans og siden Steven De Jongh som så uimodståelige lokomotiver, at ingen var i stand til at udfordre det belgiske mandskab. I det overordnede klassement demonstrerede den førende spanier José Ivan Gutierrez (Caisse d’Epargne) tydeligt, at han nærer store ambitioner om at gentage sidste års triumf. Han jagtede således med succes i to af de indlagte bonusspurter det sekund, der var til uddeling, efter at Tankink og Goesinnen havde taget sig af de første pladser, og det betyder, at han går ind til anden etape med et forspring på to sek. til franskmanden Cyril Lemoine (Crédit Agricole) Frank Høj bedste dansker Bortset fra ganske få ryttere – deriblandt en af dagens lykkeriddere, Goesinnen, der mistede 28 sek. – kom alle mand ind i samme tid som Boonen. Det betyder også, at belgieren Jurgen van Goolen er Team CSC Saxo Banks bedste i det samlede klassement på en ottendeplads med et minus på syv sekunder til Gutierrez. Frank Høj (Cofidis) er ligesom efter enkeltstarten bedste dansker som nr. 41. Han er 19 sek. bagud sammenlagt – sit holds bedste – men endnu er det kun forpostfægtningerne, der er udkæmpet i Eneco Tour, der strækker sig frem til næste onsdag.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø