Med Tour de France-vinderen Carlos Sastre i spidsen er Team CSC Saxo Bank fra på lørdag klar til at tage fat på Vuelta a Espana, som indledes med en 7,7 km lang holdtidkørsel i Granada. Ledelsen for det danske mandskab har i dag offentliggjort navnene på de ni ryttere, som skal deltage i den godt tre uger lange styrkeprøve, der slutter søndag 21. september i Madrid, og truppen indeholder ingen overraskelser i forhold de antydninger, der i den seneste tid har været fremme omkring sammensætningen. Sastre får selskab af sin landsmand Inigo Cuesta, de to danskere Michael Blaudzun og Matti Breschel, ukraineren Volodomyr Gustov, hollænderen Karsten Kroon, russeren Alexandre Kolobnev, belgieren Jurgen van Goolen og den argentinske sprinter Juan José Haedo. I forhold til det mandskab, der bakkede Carlos Sastre så fornemt op i Tour de France, er Gustov den eneste genganger. Et alsidigt hold med høje ambitioner »Vi stiller med et fantastisk stærkt og alsidigt hold til Vuelta’en, og vi kan sagtens tillade os at have høje ambitioner med Carlos Sastre i spidsen«, siger Team CSC Saxo Banks australske sportsdirektør Scott Sunderland, der får hovedansvaret for aktiviteterne på den iberiske halvø. »Jeg fornemmer, at der har været en rigtig god formopbygning for nøglerytterne, og vi har flere kort at spille på i de forskellige faser af løbet«. »I Cuesta, Van Goolen og Gustov har Carlos en solid støtte i bjergene, hvor løbet sandsynligvis bliver afgjort. Vi har en kæmpe erfaring i kraft af Michael Blaudzun, som kører sit sidste store etapeløb i karrieren, og der er ingen tvivl om, at han kommer med en enorm motivation«. To stærke bud til spurterne »Med Matti Breschel og Juan José Haedo har vi to afsluttere, som kan køre rigtig gode finaler og måske tage lidt af presset fra de andre med en sejr tidligt i løbet«. »Karsten Kroon og Kolobnev er eksperter i at dække de forskellige angreb, og specielt Karsten vil få en central rolle i forhold til at beskytte Carlos i feltet, hvis de bliver nødvendigt. Alt i alt ligger der en spændende Vuelta foran os, og vi ser frem til at køre løbet med en virkelig god trup«, konstaterer Scott Sunderland.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz