Med et uimodståeligt soloridt på godt 30 km leverede Team CSC Saxo Banks tyske fighter Jens Voigt i går en af sine exceptionelle bedrifter, da han på den stærkt forkortede kongeetape i Polen Rundt kom alene til mål i Zakopane og samtidig overtog den samlede førsteplads.
Ydermere holdt 28-årige Lars Bak fast i positionen som nr. 2 i klassementet, hvor han nu er 1.22 min. efter holdkammeraten.




























