Mens vinderen af Giro d’Italia 2006, Ivan Basso, underskrev en guldrandet kontrakt med det italienske storhold Liquigas endnu under afsoningen af sin toårige karantæne og gjorde comeback to dage efter dens udløb, står den tredobbelte Vuelta a Espana triumfator Roberto Heras fortsat uden arbejdsgiver, selv om hans straf for dopingforseelsen i forbindelse med den spanske cykelrundtur i 2005 var udstået allerede i slutningen af sidste år.
På et tidspunkt forlød det, at den nu 34-årige klatrespecialist havde opgivet alle planer om at vende tilbage på højeste konkurrenceniveau, men ifølge det spanske sportsdagblad Marca er det langt fra tilfældet.




























