De danske OL-sølvvindere Alex Rasmussen og Michael Mørkøv er stærkt involveret i kampen om topplaceringerne i Berlins seksdagesløb.
Og selv om søndagen efter Mørkøvs eget udsagn udviklede sig til en noget sløv forestilling for den danske duos vedkommende, er optimismen omkring at erobre en podieplads, inden det fra torsdag aften går løs på hjemmebanen i Ballerup Super Arena, fuldstændig intakt.




























