Når Jakob Fuglsang kl. 20.18 sendes af sted fra Møllehusvej i Roskilde ud på den 15,4 km lange enkeltstart, der udgør næstsidste etape i Post Danmark Rundt, er han stadig indehaver af den gule førertrøje. Men formiddagens halvetape gav den 24-årige dansker og hans Team Saxo Bank-holdkammerater lidt af en forskrækkelse, for på de 108 km fra Korsør til Køge udgjorde et firemands udbrud en lang overgang en trussel mod Fuglsangs position. Hammond truede Fuglsang Det var de to engelske Cervélo-holdkammerater Jeremy Hunt og Roger Hammond, der var slået fri sammen med danskerne Daniel Foder (Team Concordia) og Morten Voss Christiansen (Blue Water). Hammond lå inden etapen som nr. 19 med et minus på 2.10 min. til Fuglsang, så han var i høj grad farlig for det danske stortalent, men i mål var afstanden fra kvartetten til feltet anført af Team Saxo Bank bragt ned til 1.30 min., så Fuglsang og Co. slap med skrækken. 35-årige Jeremy Hunt, der traditionelt opnår mange placeringer i massespurter, men sjældent vinder, var først over stregen efterfulgt af Daniel Foder, Hammond og Christiansen. Hovedfeltets spurt vandtes af de to englænderes tyske holdkammerat Martin Reimer. »Jeg havde troet, det ville have været lettere at neutralisere udbruddet, men de fire foran må have kørt fantastisk stærkt, for der blev bestemt ikke slappet af i feltet«, konstaterer Team Saxo Banks sportsdirektør Dan Frost. 12 sek. foran Breschel Således går Jakob Fuglsang til enkeltstarten med et forspring på 12 sek. til holdkammeraten Matti Breschel, mens italieneren Maurizio Biondo (Flaminia) på tredjepladsen er 33 sek. bagude. Det skal virkelig gå meget galt, hvis Fuglsang ikke også skal hyldes på podiet i Roskilde i gult og dermed for andet år i træk i morgen holde sit indtog på Frederiksberg iklædt førertrøjen. Store forventninger til veteran Håbet om andre flotte danske slutplaceringer er absolut til stede, og således næres der hos Team Designa Køkken store forventninger til, at veteranen Allan Johansen leverer en kanonpræstation i aftenens temporæs. Hos Team Capinordic ligger både Martin Pedersen og Rasmus Guldhammer godt til, men der hersker en vis bekymring omkring sidstnævntes muligheder. Han styrtede på formiddagens etape og udsatte for et ublidt møde med et vejtræ. Han kom imidlertid på cyklen igen og mistede ikke tid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Putin får et nyt problem: Han står over for en international særdomstol og et enormt krav om erstatning
-
En hundrede år gammel skattemodel kan løse boligkrisen i Danmark – hvis vi tør
-
Advarsel mod grineflip: De laver Danmarks sjoveste podcast
-
»Nu fylder jeg 70, og det synes jeg faktisk er klamt«
-
Allerede under sundhedsplejerskens første besøg begyndte min frygt for myndighederne at spire
-
Seks guldringe lå urørt i 1.000 år — nu omskriver de historien om Himmerland
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Victor Mayland Nielsen
Debatindlæg af Christian Rostbøll




























