Nok svæver Michael Rasmussens cykelfremtid stadig i det uvisse, når det gælder hans ansættelsesforhold, men ikke desto mindre er den 35-årige tidligere Tour de France bjergkonge den eneste dansker, der er opført på en af de officielle ranglister, som er gældende for 2010. Og det betyder samtidig, at Danmark går ind i det nye år i en gunstigere position end flere af rivalerne i kampen om adgangskortene til verdensmesterskaberne i Australien i slutningen af september. Hentede point i Mexico Den internationale cykelunion, UCI, opererer med et ranglistesystem, der hvert år afsluttes i oktober – datoerne skifter lidt fra kontinent til kontinent – hvorefter der tages fat på et nyt regnskab. Det betyder, at Michael Rasmussen siger farvel til 2009 som nr. 7 på den amerikanske rangliste. Den føres af hans kortvarige colombianske holdkammerat på det mexicanske Tecos mandskab Gregorio Ladino med 181 point, mens den danske klatreekspert er noteret for 67. Dem hentede Michael Rasmussen alle i Mexicos største etapeløb Vuelta a Chihuahua i første halvdel af oktober, hvor han sluttede som nr. 6 efter at have vundet den indledende bjergprolog. Overføres til Danmarks konto Individuelt figurerer Michael Rasmussen kun på den kontinentale amerikanske rangliste, men de 67 point overføres til Danmarks konto i nationskappestriden på den europæiske. Dermed starter Danmark 2010 som nr. 10 i den kappestrid, der føres suverænt af Spanien takket være ryttere som Oscar Sevilla og Francisco Mancebo, der gennem deres job på det amerikanske Team Rock Racing har mange oversøiske aktiviteter. Point som kan blive vigtige Sædvanligvis har flere danske ryttere allerede scoret point på dette tidspunkt, fordi de har udfoldet sig ikke mindst i asiatiske etapeløb. Det har imidlertid ikke været tilfældet i denne vinter, og derfor kan Danmark ene og alene takke Michael Rasmussen for sin aktuelle position. Og det kan bestemt ikke udelukkes, at de 67 point, som manden, der har et særdeles koldt forhold til Danmarks Cykle Union, kan komme til at spille en rolle, når fordelingen af VM–billetterne foretages midt i august på basis af ranglisterne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Møbelnørd gjorde vildt fund i en nordjysk tøjbutik: »Jeg så den bare i Den Blå Avis«
-
Noget nær den mest dødssyge idé i filmhistorien
-
Han satte en imponerende rekord i dansk politik. Nu er han død
-
Internationalt tidsskrift bringer ætsende portræt af Danmark
-
Norske stjerner klædte sig ud som vikinger – så ramte kritikken
-
Trump efter gensidige dødstrusler: »Indtil videre har jeg vist været lidt heldig«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Internationalt tidsskrift bringer ætsende portræt af Danmark
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Bredsdorff
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Tobias Emil Hinke




























