For nøjagtig to år og seks måneder siden solede Michael Rasmussen sig i overdådig jubelglans, da han på hviledagen i Tour de France for foden af Alperne med forståelig stolthed berettede om sine følelser ved døgnet inden at have erobret den gule førertrøje med sit formidable, sejrrige soloridt på etapen fra Le Grand Bornand til Tignes. Klatrespecialisten svarede ligeledes overbevisende på spørgsmål om, hvorvidt man nu også med friske dopingsager in mente kunne stole på ham. Længe fik glæden ikke lov til at dominere, inden beskyldningerne for at have løjet om opholdsstederne inden starten på Touren dukkede op. Dramatisk Tour-exit De kulminerede som bekendt med den dramatiske og fuldstændig forbløffende Tour-exit 25. juli i Pau, da Michael Rasmussens hollandske arbejdsgiver, Rabobank, valgte at smide ham ud, næsten endnu inden begejstringsrusen over hans triumf få timer tidligere på Col d’Aubisque havde lagt sig.
Rabobank-kaptajnen havde distanceret sine nærmeste rivaler, Levi Leipheimer og Alberto Contador, med omkring et halvt minut, øget sin samlede føring og var på så sikker kurs mod den samlede triumf, at han fik fremstillet en ny, gulmalet Colnago-ræser, som skulle have været anvendt på den afsluttende færd mod den franske hovedstad, men først blev taget i brug langt senere.
