I selskab med blandt andre den franske Tour de France-stjerne David Moncoutié (Cofidis) leverede den 19-årige regerende danske U 23 mester i enkeltstart Jimmi Sørensen i dag sit første bemærkelsesværdige, internationale resultat som senior. Det skete, da teenageren fra Team Designa Køkken-Blue Water blev nr. 8 på den 125 km lange 2. etape i La Tropicale Amissa Bongo fra Kalaba til Franceville. Franske hold dominerer Jimmi Sørensen fulgte David Moncoutié til dørs, idet han var med hjem i den gruppe, der på landevejene i Gabon kæmpede om topplaceringerne på andendagen af cykelbegivenheden, der er en af de to største i Afrika hele sæsonen. Løbet afvikles for femte gang og domineres ligesom de fire foregående udgaver af ryttere fra de store franske mandskaber. Dog har La Francaise des Jeux, der har vundet fire år i træk, denne gang valgt at blive hjemme, og i dag var det den 25-årige Julien Loubet (Ag2r), der sejrede foran Moncoutié og Anthony Charteau (Bbox). Første sejr til ung franskmand Det var Loubets første sejr i et pointgivende løb på den internationale terminsliste, og den betød, at han også overtog den samlede førsteplads, mens gårsdagens sejrherre Samuel Dumoulin (Cofiodis) er nr. 2. Moncoutié, der sammen med en anden fransk Tour-helt, Thomas Voeckler (Bbox), er arrangementets absolut største navne, ligger nr. 5, mens Jimmi Sørensens indtager ottendepladsen i klassementet. Jimmi Sørensen særdeles aktiv »Det var masser af angreb i dag, og Jimmi var fra første færd særdeles aktiv«, fortæller Team Designa Køkken-Blue Waters sportsdirektør Christian Andersen. »Han kom først af sted i et udbrud, hvor Kasper Jebjerg og Michael Reihs, der blev henholdsvis nr. 6 og 9 i går ikke var med. Derfor satte vi hele holdet frem for at lukke hullet, og det lykkedes også«. »Imidlertid slap en gruppe på 12-14 ryttere kort efter fri, og igen var Jimmi Sørensens vores repræsentant. Det angreb holdt til mål, og dermed er Jimmi altså væres bedst placerede sammenlagt«.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trumps drøm om total dominans af den vestlige halvkugle bliver mere og mere realistisk
-
Mine venner forsvandt, da sommeren var forbi. Er det okay, at jeg er skuffet?
-
I Sverige er tonen helt anderledes end Mette Frederiksens, når de taler om truslen fra Rusland
-
»Guillotinen kan være en meget hurtigere og mindre smertefuld henrettelsesmetode«
-
Det er med god grund, at politikerne er forargede over det omstridte portræt af Søren Gade
-
Bookmakerne har en storfavorit til Nobelprisen i Litteratur. Ingen af Politikens kritikere er enige
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Nanna Mik-Meyer
Forskerne har lært, at det kan koste dem dyrt at tale højt. Derfor lader de være
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Få de bedste historier i indbakken
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
Debatindlæg af Sofie Hjorth Schausen
Nobelprisen