Mens starten på årets Tour de France er henlagt til Rotterdam 3. juli, meddelte chefen for verdens skrappeste cykeludfordring Christian Prudhomme i dag, at rytterne i 2011 sendes af sted på landevejene i Vendée departementet i det vestlige Frankrig. Og ved den lejlighed indgår holdtidkørslen atter i strabadserne, efter at denne kollektive tempodisciplin, som altid har udgjort et maksimalt satsningspunkt for Team Saxo Banks boss Bjarne Riis, er udeladt i den nærmest forestående udgave. Ingen prolog næste år Næste års Tour indledes med en samlet starts etape fra Passage du Gois – den naturlige, men ofte oversvømmede dæmning ud til Noirmoutier i Atlanterhavet – til Mont des Allouettes, hvor det går let opad mod mål de sidste 1.800 m. Det er femte gang, Tour de France starter i Vendée efter 1976, 1993, 1999 og 2005. »Vi dropper i 2011 enkeltstarten den første dag for at give andre ryttere end tempospecialisterne muligheden for at erobre den gule førertrøje«, forklarede Christian Prudhomme ved offentliggørelsen af valget af Vendée som udgangspunkt. »Starten foregår på selve dæmningen 100-150 m fra fastlandet, og vi har sikret os, at der er lavvande på det tidspunkt«. Allerede på andendagen kommer så holdtidkørslen, og det indebærer, at de mandskaber, der både råder over en skrap afslutter, som kan hævde sig på 1. etape, og ligeledes formår at skrue turboen op på højeste omdrejninger i ræset mod uret, har gode muligheder for at sikre sig førertrøjen i en længere periode. Vendte tilbage sidste år Holdløbet var i mange år en fast bestanddel af Tour de France, men det forsvandt i 2006 og dukkede først op igen i 2009. Astana sejrede klart foran Garmin, mens Team Saxo Bank på tredjepladsen blev slået med 40 sekunder. Det facit betød, at det danske mandskabs schweiziske stjerne Fabian Cancellara lige netop bevarede den samlede førsteplads, han havde sikret sig på den indledende, 15 km lange enkeltstart i Monaco, få brøkdele af et sekund foran Lance Armstrong (Astana). Cancellara måtte som bekendt først afgive den gule trikot til italieneren Rinaldo Nocentini (Ag2r) efter 7. etape til Andorra.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.