Sædvanligvis er årets første store etapeløb i Europa, Paris-Nice, rigeligt skrapt i sit selv, men nu har arrangøren, Amaury Sport Organisation (ASO), tilført det yderligere en dimension. For i forbindelse med udvælgelsen af de 22 firmahold til styrkeprøven fra 7. til 14. marts har ASO, der som bekendt også står bag Tour de France, gjort opmærksom på, at forårsstrabadserne skal opfattes som en slags eksamen til sommerens gigantbegivenhed på de franske landeveje. »Egentlig egner ruten i Paris-Nice sig kun til 20 mandskaber, men vi ønsker at se så mange som muligt af Tour-kandidaterne i aktion, inden vi beslutter os for, hvem der skal være med til sommer«, siger den sportslige direktør for Paris-Nice samt for Tour de France Jean-Francois Pescheux. Knaldhård kamp om startpladserne Kampen om startpladserne i Touren er knaldhård, selv om alt tyder på, at det ender med, at 22 hold lukkes ind i varmen. Ifølge en aftale mellem ASO og ProTour-holdene er følgende 16 mandskaber sikre på at befinde sig i feltet, når det går løs 3. juli i Rotterdam: Ag2r, Astana, Bbox, Caisse d’Epargne, Cofidis, HTC-Columbia, Euskaltel, Française des Jeux, Footon-Servetto, Lampre, Liquigas, Milram, Quick Step, Rabobank, Saxo Bank og Omega Pharma-Lotto. Af disse er Milram og Footon-Servetto som de to dårligste ProTour-hold i 2009 blevet vraget til Paris-Nice, men de er stadig inde i billedet til Touren. Verdensmesteren vil ikke være med De 14 andre får fra 7. til 14. marts selskab af fire hold, som er blevet indlemmet i ProTouren, siden ovennævnte aftale blev indgået: Katusha, Garmin, Sky og RadioShack. Desuden kommer også fire mandskaber fra Pro Continental Team kategorien til start: Cervélo, Skil, Vacansoleil og Saur-Sojasun. Derimod er amerikanske BMC med verdensmesteren Cadel Evans i truppen, ikke med, men det skyldes ifølge ASO ganske enkelt, at holdet ikke har lagt billet ind på Paris-Nice. Derimod er det fortsat i allerhøjeste grad interesseret i at køre Tour de France. Topnavne klar til start igen Paris-Nice vandtes sidste år af spanieren Luis-Leon Sanchez (Caisse d’Epargne) foran Team Saxo Banks luxembourgske trumf Fränk Schleck og franskmanden Sylvain Chavanel (Quick Step). Det var her, der for en gangs skyld fornemmedes svaghedstegn hos Alberto Contador (Astana). Spanieren lignede længe en vinder, men kunne ikke modstå angrebet fra vennen Luis-Leon Sanchez til sidst og måtte tage til takke med fjerdepladsen. De fire nævnte hører også til favoritterne i årets udgave.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























