Når etapeløbet Ruta del Sol starter på søndag, var det meningen, at Team Saxo Bank skulle have haft Tour de France-stjerrnen Andy Schleck med i truppen. Det bliver der imidlertid ikke noget af, for den 24-årige luxembourger har fået forsinket sin sæsonpremiere af en betændelse i det højre knæ. »Det vigtigste er, at problemerne med knæet nu er overstået, men det har ikke kunne undgås, at Andy er blevet sat noget tilbage rent træningsmæssigt, så derfor venter han lidt med at gå i gang med løbene«, fortæller Team Saxo Banks sportsdirektør Kim Andersen. Starter i stedet 3. marts »Andy skulle have været med i de fem endags løb på Mallorca for lidt over en uge siden, men han måtte tage hjem for at blive behandlet for knæskaden. Det betød, at han lå stille i den uge, hvor han skulle have kørt løb, og det er det, som nu skal indhentes«. »I stedet for at tage med til Ruta del Sol, rejste han for et par dage siden til Mallorca, hvor han træner. Derefter er det meningen, at Grio del Friuli 3. marts bliver hans første løb i år, og så glider han ellers ind i sit planlagte program«. Fränk Schleck er godt kørende »Også uden Andy tror jeg da, at vi har mulighed for at hævde os i Ruta del Sol. Fränk Schleck er godt kørende, og Gustav Larsson kunne være en mand til det samlede klassement, eftersom løbet tæller en 10 km enkeltstart«. Med i Ruta del Sol er også Jakob Fuglsang, Jens Voigt og André Steensen, ligesom det succesrige par nr. 7, Alex Rasmussen og Michael Mørkøv, er klar til at tage fat på landevejen.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trumps drøm om total dominans af den vestlige halvkugle bliver mere og mere realistisk
-
Mine venner forsvandt, da sommeren var forbi. Er det okay, at jeg er skuffet?
-
Amerikansk dødsdømt henrettet i nat
-
Forhadt metafor er svær at komme til livs: Her er årets hadeudtryk fra kontorlandskabet
-
I Sverige er tonen helt anderledes end Mette Frederiksens, når de taler om truslen fra Rusland
-
Bookmakerne har en storfavorit til Nobelprisen i Litteratur. Ingen af Politikens kritikere er enige
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Nanna Mik-Meyer