Dagens gadeløb i Adelaide, Cancer Council Helpline Classic, der udgør den traditionelle appetitvækker til sæsonens første ProTour arrangement, Tour Down Under, som indledes på tirsdag, leverede et overdådigt bevis på, at supersprinterne er topmotiverede og trimmede til de forestående opgaver. Og det ny britiske storhold, Team Sky, markerede fra første færd, at det er parat til at udfordre de etablerede mandskaber. Skrap fight i finalen Efter en skrap fight i den afsluttende fase mellem Team Sky og sidste års suverænt mest vindende hold Team HTC-Columbia om herredømmet i finalen, slog Team Skys newzealænder Greg Henderson – sidste år en en de vigtigste i Columbias spurtsatsninger – til foran sin australske holdkammerat Chris Sutton. Robbie McEwen (Katusha), André Greipel (HTC Columbia) og Team Saxo Banks australske nyerhvervelse Baden Cooke besatte de næste pladser, og det danske mandskab havde ligeledes argentineren Juan José Haedo inde som nr. 11. Holdt Armstrong langt fremme Den amerikanske superstjerne Lance Armstrong (Team RadioShack) er i øjeblikket det helt naturlige midtpunkt i de australske begivenheder, men den aktuelle optakt appellerede ikke just til den syvdobbelte Tour de France-vinders kvaliteter. Dog bemærkedes det, at Team RadioShack en lang overgang holdt sig i front for at beskytte den amerikanske kaptajn, mens der sidste år, da Armstrong gjorde comeback hos Astana på de australske landeveje, først og fremmest arbejdedes på at sikre hans plads i feltet. Det var der ikke de store problemer med i dag, selv om Armstrong ligesom eksempelvis den spanske Vuelta a Espana vinder Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne) nåede i mål i et lille felt otte sek. efter de 38 første. Danskere sammen med Armstrong Danske Thomas Kvist (Quick Step) befandt sig ligesom Team Saxo Banks Frank Høj og Kasper Klostergaard i samme gruppe som Armstrong, mens Anders Lund og Jens Voigt nåede ind 15 sek. senere i følgeskab med blandt andre verdensmesteren Cadel Evans (BMC). Martin Pedersen skulle have haft sin debut for det spanske mandskab Footon-Servetto, men måtte opgive at stille op på grund af feber. Det ventes dog, at han bliver klar til at tage fat på Tour Down Under. Footon-Servetto havde som sin bedste aktør i dag portugiseren Manuel Cardoso inde på en 10. plads.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























