Selv om den spanske superstjerne Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne) fortsat svæver i uvished om, hvordan den internationale sportsdomstol CAS vil vurdere hans påstående involvering i dopinskandalen Operacion Puerto, har han ingen problemer med at koncentrere sig om at videreføre cykelkarrieren på højeste niveau.
LÆS OGSÅ Superstjerne i knibe lever på lånt tid
Det demonstrerede den 29-årige Caisse d’Epargne kaptajn, da han med en af sine velkendte, eksplosive afslutninger tilkæmpede sig den samlede sejr i Tour Mèditerranéen.
Etapesejr til ung italiener
Ganske vist måtte Valverde på den 126 km lange sidste etape fra La Ciutat til Toulon nøjes med andenpladsen efter den unge italiener Francesco Masciarelli (Acqua & Sapone).
Men i den hidsige finale på Mont Faron, der hæver sig over havnebyen ved Middelhavet, fyrede spanieren en så forrygende finish af, at han satte alle rivalerne i det samlede klassement på plads.
Superstjerne indhentes af dopingmistanke Umiddelbart efter Valverde fulgte sidste års italienske Tour der France-helt Rinaldo Nocentini (Ag2r) samt hollænderne Robert Gesink (Rabobank) og Johnny Hoogerland (Vacansoleil), og det betød, at spanieren i slutstillingen topper foran Nocentini og kasakheren Maxim Iglinskiy (Astana) med Hoogerland på fjerdepladsen. Vinokourov også med i front Efter lørdagens kaotiske tilstande i Tour Méditerranén afvikledes sidste etape sig mere planmæssigt, selv om rytterne undervejs i Sydfrankrig udsattes for endnu en kortvarig snestorm. Traditionen tro blev det afgørende fremstød først sat ind på stigningen op med toppen af Mont Faron. Masciarelli, kasakheren Alexandre Vinokourov (Astana) og franskmanden Remi Pauriol (Cofidis) fangede på vej op ad bjerget en anden trio, og næsten umiddelbart efter angreb italieneren alene.


























