Barsk sæsonstart for tidligere Riis-trumf

skadet. For anden gang inden for syv måneder har nordmanden Kurt Asle Arvesen brækket et kraveben. Arkivfoto.
skadet. For anden gang inden for syv måneder har nordmanden Kurt Asle Arvesen brækket et kraveben. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Næppe havde den populære og sympatiske nordmand Kurt Asle Arvesen fået lejlighed til at nyde søndagens triumf i det indledende holdløb i Tour of Qatar for sin ny britiske arbejdsgiver Team Sky, før han på barsk manér blev udsat for de ubarmhjertige betingelser i den professionelle cykelbranche. Der var kun kørt en km af dagens 147 km lange 2. etape i oliestaten, da Kurt Asle Arvesen styrtede så alvorligt, at han måtte udgå. Det viste sig siden, at han har brækket kravebenet – unægtelig en trist sæsonstart for nordmanden, der i morgen fylder 35 år. I dansk tjeneste siden 2001 Indtil Kurt Asle Arvesen besluttede sig for at skifte til Team Sky, havde han siden 2001 været i dansk tjeneste. Først tre sæsoner på Team fakta og siden 2004 hos Bjarne Riis på Team CSC, hvor han var en højt skattet aktør i det ambitiøse kollektiv.

LÆS ARTIKEL Nyt storhold lader millionerne rulle

Nordmanden var så absolut en af de ryttere, som Bjarne Riis gerne ville have beholdt, hvis de økonomiske perspektiver havde tegnet sig lidt mere gunstige på Team Saxo Bank, men det var umuligt at matche det tilbud, som Kurt Asle Arvesen fik fra briterne med den store pengepung.

Brækkede også kravebenet sidste år

Kurt Asle Arvesen har for Bjarne Riis vundet en etape i både Giro d’Italia og Tour de France og i førstnævnte ligeledes for Team fakta. Han sluttede i 2007 som samlet sejrherre i Post Danmark Rundt.

Sidst år var han også i uheldig i Tour de France, da han styrtede på 10. etape fra Limoges til Issoudun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her