Med det norske supertalent Edvald Boasson Hagen i spidsen har ledelsen bag det ny britiske professionelle cykelmandskab Team Sky i dag offentliggjort navnene på yderligere 10 ryttere, som er ansat fra næste sæsons start. I går løftedes sløret for, hvilke britiske pedalatleter, som indgår i det ambitiøse projekt, og de i alt 16, som nu er engageret, ventes, inden rekrutteringen er overstået, at få selskab af yderligere en halv snes. I forbindelse med pressemeddelelsen fra Team Sky angives ingen beløb på de kontrakter, der er skrevet, men norsk TV 2 har tidligere slået fast, at 22-årige Edvald Boasson Hagen kan se frem til en årlig gage på mellem otte og ni mio. kr., og i det hele taget, er der ingen tvivl om, at briterne har måttet lade millionerne rulle for straks fra første færd at kunne begå sig på højeste niveau.
LÆS OGSÅ Svimlende tilbud til 22-årigt supertalent
ProTour licens med det samme
Team Sky har da også ligesom Lance Armstrongs Team RadioShack søgt om ProTour-licens, hvilket klar indikerer, at holdet lanceres med højtflyvende ambitioner.
I den sammenhæng er der ingen tvivl om, at Edvald Boasson Hagen sin unge alder til trods får en meget fremtrædende rolle. Og ud over de mange penge, han får mulighed for at tjene, har det utvivlsomt også virket tillokkende på ham, at han kan se frem til at optræde som kaptajn i de ny omgivelser.
Boasson Hagen er i øjeblikket at finde som nr. 3 på verdensranglisten efter spanieren Alberto Contador (Astana) og luxembourgeren Andy Schleck. Han har i år vundet otte løb, og senest stod han øverst på podiet som samlet sejrherre i ProTour-arrangementet Eneco Tour.
Mere succes på vej mod millionkontraktenFår selskab af Arvesen Team Sky får i øvrigt et stærkt norsk præg, idet også Team Saxo Banks norske mester Kurt Asle Arvesen gør Boasson Hagen selskab og således sætter punktum for ni år i dansk tjeneste, heraf de seneste seks hos Bjarne Riis. Den trejde nordmand i truppen er Lars-Petter Nordhaug, som hidtil har kørt for Joker-Bianchi og senest vandt en etape i Irland Rundt.




























