Med den belgiske eksverdensmester Tom Boonen (Quick Step) først over stregen tæt fulgt af Team Saxo Banks argentiner Juan José Haedo leveredes på den 148 km lange 5. etape den sidste af fem sprinteropvisninger på stribe i Tour of Oman.
LÆS ARTIKEL Riis-trumf favorit til årets første sejr
For når der i morgen sættes punktum for den første udgave af cykelbegivenheden i sultanatet i det sydøstlige hjørne af Den Arabiske Halvø, er det helt andre specialister, der står på spring til at overtage hovedrollerne.
Enkeltstarten vil skabe ravage
Den 18,6 km lange enkeltstart vil skabe betydelig ravage i det samlede klassement, og den eneste af de 10 ryttere, der netop nu er at finde blandt de 10 bedste, og som kan tænkes at stritte imod, når tempoeksperterne tager over, er dagens sejrherre Tom Boonen.
LÆS ARTIKELDræbt landsholdschef hædret midt i jubelstund Det 29-årige belgiske nationalidol har tidligere dokumenteret, at han så absolut er i stand til at fyre en flot enkeltstart af, og eftersom han med gevinsten i dag avancerede til den samlede andenplads kun to sekunder efter italieneren Daniele Bennati (Liquigas), anspores han muligvis til at satse maksimalt i morgen. Søgelyset rettes mod Cancellara Langt det mest sandsynlige er imidlertid, at den endelige vinder af løbet skal findes i den gruppe på 18 ryttere, der også efter de seneste strabadser er noteret for et minus på 16 sekunder til Bennati. Og blandt disse rettes søgelyset først og fremmest mod Team Saxo Banks Fabian Cancellara. Det danske mandskabs schweiziske stjerne er under normale omstændigheder verdens bedste i tempodisciplinen. Han meldes ganske vist et stykke fra topformen, men selv om det er tilfældet, vil det langt fra undre, hvis han er i morgen noteres for dobbelttriumf med både etape– og slutsejr. Motiveret Lars Bak i nye omgivelser Fra et dansk synspunkt bliver det interessant at se, hvordan den danske mester i enkeltstart Lars Bak hævder sig i dette selskab. Den 30-årige fighter og humørspreder meldes særdeles motiveret efter skiftet fra Team Saxo Bank til Team HTC-Columbia, og han har i den aktuelle udfordring sørget for at holde sig godt til, så han ikke har mistet unødig tid. Lars Bak kæmper indædt for at markere sig i de ny omgivelser, og på lidt længere sigt er hans mål at yde så overbevisende en indsats, at han gør sig fortjent til en plads i Tour de France–truppen. Andre blandt de 18 med et tidstab på 16 sekunder, som formentlig kan gøre sig stærkt gældende på enkeltstarten, er Lars Baks italienske holdkammerat Marco Pinotti, tyskeren Sebastian Lang (Omega Pharma-Lotto) og canadieren Cameron Meyer (Garmin). Ballan med i langt udbrud Dagens etape i Tour of Oman prægedes af et langt udbrud bestående af den italienske eksverdensmester Alessandro Ballan (BMC), russeren Nikita Eskov (Katusha) og hollænderen Matthé Pronk (Vacansoleil). De nåede op på et forspring på cirka fem minutter, men det var for indlysende, at sprinterne atter skulle til fadet, og 13 km fra mål var offensiven neutraliseret. Haedo lignede en vinder




























