Selv om den 29-årige italiener Daniele Bennati (Liquigas) havde rigeligt at glæde sig over rent personligt efter at være suset først over målstregen på 2. etape af Tour of Oman, havde hans første udtalelser et uhyre vemodigt præg. »Inden jeg rigtig kan glæde mig, går mine tanker til Franco Ballerini. Sejren dedikerer jeg til ham. Hans død har berørt mig dybt«, sagde Bennati.
LÆS OGSÅ Vigtig sejr i jagten på Tour de France-billet
Den tidligere dobbelte Paris-Roubaix Franco Ballerini, der havde fungeret som chef for det italienske landshold siden august 2001, blev dræbt på stedet, da han forrige søndag deltog i et rally i Toskana. Den bil, han var navigatør i, kørte direkte ind i en mur.
Atter en etape for sprinterne
Heller ikke på den 148,5 km lange 2. etape af Tour of Oman fik fire udbrydere belønning for deres anstrengelse. De havde en overgang et forspring på seks minutter, men der er så mange sprintere i feltet, at offensiven på forhånd tegnede håbløs.
20 km fra mål var kvartetten da også hentet, og i spurten henviste Daniele Bennati amerikaneren Tyler Farrar (Garmin), nordmanden Edvald Boasson Hagen (Team Sky) og den danske mester Matti Breschel (Team Saxo Bank) til de følgende pladser.
Lovende udsigter for Cancellara
Hagen kan imidlertid glæde sig over, at han erobrede førertrøjen takket være bonussekunder, eftersom han blev nr. 2 i går, og søndagens vinder, franskmanden Jimmy Casper (Saur-Sojasun) i dag måtte tage til takke med tiendepladsen.
Både Bennati og Casper har dog nøjagtig samme tid som den 22-årige nordmand, og i det hele taget er der hidtil sket en meget begrænset udskilning. Knap 100 ryttere ligger fra niendepladsen og nedefter med et minus på 10 sekunder.
Michael Rasmussen står af cyklen Blandt disse er samtlige Team Saxo Banks deltagere med Matti Breschel som nr. 13. For det danske mandskabs schweiziske tempotrumf Fabian Cancellara tegner der sig lovende udsigter, eftersom begivenheden på den sydøstlige spids af Den arabiske Halvø slutter på fredag med en 18,5 km enkeltstart. Liquigas til tops på sejrslisten





























