Vigtig sejr i jagten på Tour de France-billet

Lyt til artiklen

Med 10 sejre sidste sæson sluttede franskmanden Jimmy Casper på niendepladsen over de mest vindende professionelle cykelryttere i 2009. I dag tog han hul på en ny serie, da han vandt 1. etape i den helt ny begivenhed på den internationale scene, Tour of Oman, og den kan vise sig at blive et vigtigt led for det franske mandskab Saur-Sojasun i bestræbelserne på at nå årets altoverskyggende mål, deltagelse i Tour de France. Wildcard uddeles i slutningen af marts Saur-Sojasun er et af de firmahold, der kæmper indædt for et wildcard til verdens skrappeste cykeludfordring, og når en gevinst i Tour of Oman kan tillægges væsentlig betydning i den sammenhæng, skyldes det, at det er Tour de France-arrangøren Amaury Sport Organisation, der har udvidet sit virkefelt til at omfatte også dette løb.

LÆS OGSÅ Fransk sprinter snød spansk superstjerne

Tour-direktøren Christian Prudhomme har bebudet, at navnene på de 22 mandskaber, som årets felt i sommerens styrkeprøve på de franske landeveje ventes at komme til at bestå af, offentliggøres ved udgangen af marts, så enhver positiv præstation frem til da vil være uhyre velkommen for samtlige kandidater.

Sejrede også for to uger siden
Jimmy Casper har adskillige gange optrådt i Tour de France, og blandt sine talrige sejre har en også en enkelt i Touren – på 1. etape i 2006, da han repræsenterede Cofidis.

For Saur-Sojasun, der i denne sæson er avanceret til den næstbedste kategori i holdhierarkiet og udelukkende består af franske ryttere, var det allerede den anden triumf. Jonathan Hivert lagde nemlig ud med at slå til i den franske sæsonpremiere Grand Prix Marseillaise for to uger siden.

Slutter med en enkeltstart

Tour of Oman, der omfatter seks etaper, har deltagelse af det felt, der i fredags satte punktum for strabadserne i Tour of Qatar, men løbet i sultanatet på den sydøstlige spids af den arabiske halvø, adskiller sig markant fra det foregående, eftersom det afsluttes med en 18,5 km enkeltstart på fredag.

Foreløbig er det dog sprinterne, som dominerer, selv om 1. etape, der afvikledes som et kriterium på 61 km fordelt på 16 omgange, også var præget af et langt, behjertet udbrud med deltagelse af blandt andre den italienske eksverdensmester Alessandro Ballan (BMC).

I spurten afviste Casper nordmanden Edvald Boasson Hagen (Team Sky), belgieren Kenny Dehaes (Omega Pharma-Lotto), amerikaneren Tyler Farrar (Garmin) og italieneren Francesco Chicchi (Liquigas).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her