Frygten for, at Team Saxo Banks etapeløbsspecialist Fränk Schleck ville være ude af stand til at gennemføre Baskerlandet Rundt efter det voldsomme styrt på gårsdagens etape, viser sig nu velbegrundet.
LÆS ARTIKEL Riis’ Tour-kaptajn slået ud af styrt
Den 29-årige luxembourger er ikke til start, når det i dag gælder de 160 km fra Murgia Zuia til Eibar-Arrate, hvor rytterne udsættes for syv bjergspurter med den sidste 2,2 km fra mål.
Måtte sys i nakken
Fränk Schleck kom med 10 km tilbage i karambolage med en rytter fra Francaise des Jeux, hvis navn luxembourgeren imidlertid ikke ønsker at oplyse.
Det danske mandskabs Tour de France kaptajn slog hovedet, måtte sys i nakken og beskadigede ligeledes en finger.
Klar til Amstel Gold Race
Fränjk Schelck blev eskorteret i mål af holdkammeraterne Nicki Sørensen og André Steensen 12.39 minutter efter etapevinderen Francesco Gavazzi (Lampre).
Han tvinges nu til at holde nogle dages pause, men skulle være klar til at træde ind i klassikerkapløbet 18. april, når Amstel Gold Race, som han vandt for fire år siden, står på programmet.




























