Skuffelsen var ikke til at skjule, da det store danske håb i Paris-Roubaix Matti Breschel skulle forklare, hvad der gik galt på den dag, han havde set frem til med så enorme forventninger. Og selv om den 25-årige danske mester på forhånd havde sagt, at han ikke ønskede at bruge knæproblemer i den forløbne uge som undskyldning, hvis alt ikke forløb, som han håbede på, tvang realiteterne ham til at gøre det alligevel. Begyndte at gøre ondt i Arenberg-skoven »Jeg havde en rigtig god fornemmelse i går, og troede på, at de smerter, jeg fik i knæet under træning midt i ugen, ikke skulle melde sig under løbet«, siger Matti Breschel. »Jeg var optimist lige til det sidste. Derfor har jeg heller ikke villet gøre noget stort nummer ud af skaden, men prøvet på at holde den for mig selv. »Men desværre skulle det vise sig, at håbet ikke kunne hamle op med virkeligheden. Da jeg virkelig skulle gå dybt på brostenene i Arenberg-skoven, hvor jeg lå blandt de forreste i feltet sammen med Cancellara, begyndte det at gøre ondt. Og det holdt ikke op siden«. Har aldrig oplevet noget lignende »Det blev så slemt, at jeg måtte opgive at følge de forreste, og med 20 km tilbage var der ikke andet at gøre end at stå af«. »Jeg har aldrig før oplevet noget lignende, og jeg er virkelig langt nede lige nu. Jeg kan næsten ikke stå på benet, knæet er hævet, og jeg kan ikke køre på cyklen, så nu skal det undersøges, hvad der er galt«. Må droppe Amstel og Liège »Hvorfor det er gået sådan, har jeg intet klart svar på, men grunden kan være, at jeg har fået en ny cykel op til Paris-Roubaix. Belastningen på knæet kan dermed være blevet anderledes, og mere har der måske ikke skullet til. »Jeg havde sat næsen op efter at køre både Amstel Gold Race og Liège-Bastogne-Liège, men det bliver der ikke noget af. Hvornår jeg kommer i gang igen, afhænger helt af, hvad de kommende undersøgelser viser, og hvad der kan gøres ved problemet«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Sportsredaktøren: Messis bodyguards fandt ud af blindgyden og har nu kurs mod en ufattelig stime
-
Dråben er, da han hører penisjoken
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























