Hos Tour de France-kongen Alberto Contador (Astana) lever ambitionerne om at vinde Vuelta Castilla y León for tredje gang efter 2007 og 2008 i bedste velgående, selv om han på dagens 1. etape måtte tage til takke med en beskeden 19. plads efter de 157 km med start og mål i Burgos. »Jeg har haft en god forberedelse op til løbet, og jeg ser frem til 3. etape, som slutter på en bjergtop og til enkeltstarten dagen efter«, siger den 27-årige spanier til hjemlandets medier. Forbereder sig til belgiske klassikere »Det er imidlertid ikke kun sejren, jeg går efter i dette løb. Det skal også skærpe formen til de opgaver, der venter i næste uge«. »Jeg stiller op i både Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège, men dér er jeg først og fremmest med for at lære, for jeg kommer op mod ryttere, der i langt højere grad end mig er eksperter i den slags udfordringer«. Cervélo belønnedes for hårdt slid På dagens etape sad Alberto Contador forholdsvis bekvemt i hovedfeltet, da 79 mand kom samlet til mål. Han var omgivet af seks af sine holdkammerater, idet Jesus Hernandez var den eneste, som ikke var med hjem i den første store gruppe. Det schweiziske Cervélo-mandskab arbejdede ihærdigt for at neutralisere dagens udbrud, og lagde dermed op til en perfekt finale for holdets spurt-es Theo Bos. Den 26-årige tidligere flerdobbelte hollandske verdensmester i sprinterdisciplinerne på bane levede op til tilliden og afviste på de sidste meter australieren Graeme Brown (Rabobank) og spanieren Pablo Urtasun (Euskaltel). Rabobank ville ikke forfremme Bos Dermed understregede Bos endnu engang, at Cervélo har foretaget en særdeles fornuftig investering ved at skrive kontrakt med ham. Hollænderen kørte sidste sæson for Rabobanks Continental Team og noteredes for seks sejre i mindre løb. Bos ønskede imidlertid ikke at fortsætte på det niveau, og da Rabobanks ledelse ikke ønskede at forfremme ham til det bedste mandskab, betænkte han sig ikke på at sige ja tak til tilbuddet fra Cervélo, der har den tidligere hollandske topsprinter Jean Paul van Poppel i sportsdirektørstaben. Tredje sejr i denne ssæson Theo Bos har nu hjemført tre af de fem sejre, Cervélo er noteret for hidtil i år. Han vandt i slutningen af februar Clasica de Almeria og kort efter 5. etape i Vuelta a Murcia. De to andre gevinster står spanieren Xavier Tondo for på etaper i Paris-Nice og Volta a Catalunya.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.