Helt så stort et antal dopingafsløringer, som præsidenten for den internationale cykelunion, UCI, Pat McQuaid, havde antydet, bliver der tilsyneladende ikke tale om inden lørdagens start på Giro d’Italia. For da UCI her til aften udsendte en pressemeddelelse om, hvilke ryttere der som de seneste er blevet suspenderet, fordi de gennem jævnlige undersøgelser til det biologiske pas er afsløret med anormale blodværdier, omtaltes kun tre. Nr. 10 i Tour de France 2008 Allerede tidligere på dagen stod det klart, at sidste års bjergkonge i Tour de France, italieneren Franco Pellizotti, der havde store ambitioner i det forestående Giro d’Italia, er den ene. De to andre er den 33-årige slovener Tadej Valjavec (Ag2r) og den 28-årige spanier Jesus Rosendo (Andalucia). Dermed skal endnu et topnavn stryges fra deltagerlisten i Giroen, for Valjavec, der sidste år sluttede som nr. 9 og i 2008 blev nr. 10 i Tour de France, aspirerede absolut til en ny fremtrædende placering i den kommende udgave. Spansk hold i uheldig rolle Derimod har Rosendo intet at gøre med den italienske rundtur, eftersom hans hold Andalucia ikke er inviteret. Det er dog ret påfaldende, at Andalucia endnu engang vækker denne form for uheldig opmærksomhed. Det er nemlig kun ganske kort tid siden, at UCI suspenderede Rosendos landsmand og holdkammerat Manuel Vazquez.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Fedmelæge: »Jeg undgår det helst, det er en unødig kilde til energi«
-
Følg valgnatten i Israel: Drabeligt nederlag for Netanyahu lyder analyse efter exitpolls
-
Ny analyse: Otte ud af ti har et overset pensionsproblem
-
Stemningen var tung, da en anden Venstre-veteran tog initiativ til et bifald rettet mod Preben Bang Henriksen
-
Ulykkeligt nordisk skænderi har kun én vinder
-
Ny bog fyrer op under ai-debat: Hun får det til at lyde, som om det er noget, alle gør
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Andreas Steffensen
analyse