I forhold til de højdramatiske etaper i Holland forløb den første udfordring med samlet start i årets Giro d’Italia efter tilbagekomsten til Italien særdeles fredeligt. Trods opskruet tempo – etapen gennemførtes med 43,012 km/t – var der kun ganske få uheld undervejs på færden fra Novara til Novi Ligure, men en af dem, der ikke slap fri, var Team Saxo Banks danske Giro-debutant Michael Mørkøv. Styrtede i græsrabatten »Jeg var på vej uden om feltet, da der opstod virvar inde på midten. Det betød, at jeg ramlede ind i Cervélos Volodomyr Gustov, og vi væltede begge«, fortæller Michael Mørkøv. »Heldigvis faldt jeg ude i græsrabatten, så jeg fik ingen alvorlige skrammer. Jeg slog ganske vist nakken, men det stoler jeg på, at vores behandler Mikael Kyneb nok skal få ordnet. I hvert fald regner jeg ikke med, at styrtet handikapper mig i fortsættelsen«. Kæmper for australiers topplacering Det danske mandskab får da også brug for, at så mange som muligt i truppen er i stand til at yde det maksimale, når det for alvor bliver nødvendigt at støtte australieren Ritchie Porte i bestræbelserne på at holde fast i sin samlede topplacering. »Som Ritchie er kommet fra start her i Giroen, er det oplagt, at vi nu skal satse på, at han holder sig fremme i klassementet og selvfølgelig også helst tilbageerobrer førertrøjen i ungdomskonkurrencen« siger Michael Mørkøv. »Han er et meget stort talent, og han er selv stærkt opsat på at kæmpe for en samlet topplacering. Så nu er det op til os at hjælpe ham mest muligt. Stemningen i truppen er fin, og der hersker en generel tro på, at det virkelig kan betale sig at slide for Ritchie«. Porte fortsat nr. 8 Ritchie Porte er fortsat nr. 8 i klassementet 45 sekunder efter italieneren Vincenzo Nibali (Liquigas). Også landsmanden Baden Cooke og luxembourgeren Laurent Didier bevarede deres samlede placeringer som henholdsvis nr. 11 og 14, mens Mørkøv, der inden etapen lå nummer 22, sakkede agterud. Den 25-årige OL-sølvvinder og tidligere verdensmester på bane kom sammen med Nicki Sørensen i mål i en lille gruppe, der satte 4.32 min. til. »Jeg var virkelig træt til sidst. Måske var det styrtet, der kostede på den måde, men jeg ville heller slippe end køre over evne for at forsvare en position, som alligevel forsvinder, når vi først kommer til bjergene«, konstaterer Mørkøv. Saxo Banks placeringer Ud over Team Saxo Banks trio i top 14 er de samlede placeringer for det danske mandskabs ryttere efter dagens etape: 46. Lucas Haedo 4.29 min., 55. Michael Mørkøv 6.09, 64. Gustav Larsson 9.20, 89. Nicki Sørensen 10.38, 98. Chris Anker Sørensen 10.57, 156. Anders Lund 14.29. Footon-Servettos Martin Pedersen ligger nr. 167 med et minus på 16.43 min. I holdkonkurrencen er Saxo Bank stadig nr. 4.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce