Efter to etaper, hvor sprinterne har opfyldt deres forpligtelser, byder Giro d’Italia i dag ikke alene på løbets længste distance med de 262 km fra Lucera til L’Aquila, men også på en udfordring, der lægger op til et fuldstændig uforudsigeligt scenario. For den krævende arbejdsdag sender de 182 tilbageværende deltagere ud i et særdeles kuperet terræn, som giver angrebslystne aktører optimale muligheder for at jagte lykken. Og samtidig er finalen så kompliceret, at det sagtens kan tænkes, at aspiranterne til de samlede topplaceringer øjner chancen for at tilføje rivalerne et nederlag, selv om det næppe kan blive af massivt omfang. Evans den værste konkurrent Det har eksempelvis indehaveren af den rosa førertrøje Alexandre Vinokourov (Astana) indset, og han har proklameret, at han på den ene side selv agter at satse på succes i dag og på den anden vil være uhyre opmærksom på, at hans værste konkurrent den australske verdensmester Cadel Evans (BMC) ikke overrumpler ham. »Mit forspring er kun på 1.12 min., så jeg skal hele tiden være på vagt overfor Evans, som jeg anser for den værste trussel mod min position«, siger det 36-årige kasakhiske nationalidol. »Jeg er klar til de attentater, der måtte komme. Og ligeledes til at forsøge på selv at få noget ud af finalen. Jeg føer, at jeg er i glimrende form netop nu, og at jeg har en meget stor chance for at vinde Giroen. Men jeg er også fuldstændig klar over, at vi ikke har oplevet de skrappeste bjerge endnu«. Vandt Vuelta a Espana i 2006 Netop den kendsgerning giver anledning til at sætte et stort spørgsmålstegn udfor vurderingen af Vinokourovs aktuelle styrke. Siden veteranen sidste sommer vendte tilbage efter sin toårige dopingkarantæne, har han ikke prøvet kræfter med stigninger som de, der venter i Giroens sidste uge i Dolomitterne. Til gengæld beviste han med sin samlede triumf i Vuelta a Espana 2006, at han i hvert fald den gang besad kvaliteterne til at vinde en tre uger lang rundtur. Mange bjergpoint på spil Cirka halvvejs på dagens etape præsenteres rytterne for 1. kategoristigningen Rionero Sannitico. Den er 10 km lang og har en gennemsnitlig stigningsprocent på 6,3 og en maksimal på 11. I bjergkonkurrencen er den hidtil kun overgået af finaleklatreturen op til Terminillo, hvor Chris Anker Sørensen fejrede karrierens største triumf. Det indebærer også, at der kan forekomme et tronskifte i den indlagte kappestrid, hvor australieren Matthew Lloyd (Omega Pharma-Lotto) fører med 16 point mod Chris Anker Sørensens 15. Efter Rionero Sannitico venter yderligere to bjergspurter i anden kategori, og det vil sige, at der kan scores maksimalt 20 point. Hidsig stigning op mod målet De sidste 15 km på etapen omfatter tre mindre stigninger, som ikke er kategoriserede, men sagtens kan give anledning til fremstød. Den tredje af disse, som indledes med 1.500 m tilbage, fører direkte op til målet med en gennemsnitlig stigningsprocent på syv og en maksimal på 11, så det er nok her, favoritterne i det samlede klassement for alvor vil vogte på hinanden. En gestus overfor jordskælvsofrene Dagens etape er fra Giro-arrangørernes side set som en gestus overfor beboerne i L’Aquila området, der 6. april sidste år udsattes for et voldsomt jordskælv, der krævede 308 døde, mens cirka 50.000 mennesker blev hjemløse. Naturkatastrofens ødelæggelser er fortsat særdeles synlige i L’Aquila og egnen omkring byen. Allerede i forbindelse med sidste års Giro d’Italia skænkedes 750.000 kr. til nødhjælpsarbejdet, ligesom det besluttedes, at en etape i den aktuelle udgave skulle have mål i L’Aquila for at henlede opmærksomheden på, at der stadig er behov for bistand til de hårdt ramte i området.