Efter gårsdagens sprudlende aperitif med herlige udfoldelser på Monte Grappa venter i dag en af de helt overdådige bjergmenuer i den 93. udgave af Giro d’Italia. Med udgangspunkt i Mestre og mål på Monte Zoncolan, der af talrige eksperter betegnes som den i cykelsammenhæng mest krævende stigning i Europa, står 222 km og givetvis yderligere markante ændringer i det samlede klassement på programmet. Nu gælder det den hvide trikot Og her skal det bl.a. vise sig, om Team Saxo Banks hidtidige hovedperson i den italienske rundtur Richie Porte og den danske etapevinder fra Terminillo, Chris Anker Sørensen, kan mobilisere kræfter til endnu en kamp for at bevare en af det prestigemættede løbs eftertragtede trikoter. Nu er det ganske vist ikke den mest dyrebare, den rosa, men derimod den hvide i ungdomskonkurrence, der skal fightes for, selv om førstnævnte stadig rent teoretisk absolut inden for rækkevidde, eftersom den 25-årige australier kun har 39 sekunder op til sin efterfølger på Giro-tronen spanieren David Arroyo (Caisse d’Epargne). Kroat er Portes nærmest rival Men som gårsdagens etape forløb, forekommer det urealistisk, at Porte skulle få et comeback i denne sammenhæng, mens han synes at have særdeles gode muligheder for at være indehaver af den hvide trøje også på hviledagen i morgen. Australierens nærmeste rival i den kappestrid, der er forbeholdt ryttere, som er født efter 1. januar 1985, er kroaten Robert Kiserlovski, der har et minus på 1.56 min., mens dennes Liquigas-holdkammerat Valerio Agnoli på tredjepladsen er 11.48 minutter bagud. Sejr i ungdomskonkurrencen vil være stort »Etapen i dag vil afsløre, hvor mange kræfter Richie har brugt på at kæmpe for den rosa førertrøje, men jeg fornemmer, han er klar til at slås videre for den hvide«, siger australierens tro følgesvend på etapen i går, Chris Anker Sørensen. »Personligt er jeg også parat til at yde mit maksimale, for det vil da virkelig være stort, hvis vi kan komme hjem med den samlede sejr i ungdomskonkurrencen«. Meget afhænger af Liquigas’ taktik »Meget kommer nok til at afhænge af, i hvor høj grad de to Liquigasryttere, der ligger tættest på Richie, bliver inddraget i det italienske holds satsning på større mål«. »I går skete det jo absolut for Agnolis vedkommende, mens Kiserlovski mere er en enspændertype, der, som jeg ser det, falder lidt udenfor holdets kollektive jagt på succes«. Vildt stejl finaleklatretur Ligesom i går lægges ud med en lang flad strækning på lidt over 100 km, men når det efter 133 km begynder at gå opad mod dagens første bjergspurt på Sella Chianzutan, levnes rytterne ikke megen ro resten af vejen. Yderligere to stigninger, Passo Duran i 1. kategori og Sella Valcalda i 2., byder ruten på, inden det går løs på den 10,1 km lange klatretur op mod målet på Monte Zoncolan. Den gennemsnitlige stigningsprocent er så høj som 11,9 og den maksimale 22. På et langt, sejt midterstykke er procenten på flere kilometer oppe på 15,3, og de vildt stejle indslag holder sig næsten helt frem til målstregen i 1.730 meters højde. Kan nyde godt af spansk slid I Team Saxo Banks bestræbelser på at holde Richie Porte så langt fremme som muligt, er det utvivlsomt en fordel, at Caisse d’Epargne med Arroyo i førertrøjen, nu er endnu mere motiveret end nogensinde for at holde Giroens tilsyneladende klart stærkeste mandskab Liquigas i skak. Spanierne har i flere dage demonstreret villighed til at påtage sig ansvar bl.a. ved at holde høj fart i feltet i jagten på udbrydere, og i den forbindelse er Team Saxo Bank i hvert fald lettet for forpligtelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
-
Forsker: Min forskning viser, at det er både virksomt og billigt – men sundhedsvæsnet prioriterer ikke løsningen
-
Seriemorderen har været sadistisk snedig og ombragt ofre, ingen vil savne
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Michelle Skov Karantonis




























