Både det 23–årige belgiske stortalent Kris Boeckmans (Topsport Vlaanderen) og den syv år ældre, etablerede australske vandbærer Adam Hansen (HTC-Columbia) havde grund til at juble, da det fem dage lange hollandske Ster Elektrotoer sluttede. Boeckmans sejrede i massespurten efter de 174 km fra Arcen til Helmond, mens Adam Hansen forsvarede den samlede førsteplads, han havde sikret sig på gårsdagens kongeetape og dermed for første gang i karrieren hyldedes som samlet vinder af et etapeløb. Nåede op igen efter styrt Begge havde lige nogle skrækøjeblikke, de skulle have lagt bag sig, inden begejstringen kunne få frit løb. Adam Hansen styrtede således undervejs på etapen, men var ikke værre medtaget, end at han med assistance af holdkammeraterne hurtigt kunne få kontakt til feltet igen. For Boeckmans, der er regerende U 23-europamester – han henviste i kampen om guldet sidste år Team Saxo Banks polak Jaroslaw Marycz til andenpladsen – var de vanskeligheder, han havde at kæmpe med af en lidt anden karakter. Skræmt efter voldsomt uheld »Kris har simpelthen skullet overvinde den angst for at blande sig i massespurterne, som opstod, da han var involveret i et voldsomt styrt under Tour de Picardie for lidt over en måned siden«, fortæller Topsports Vlaanderens sportsdirektør Walter Planckaert til belgiske medier. »Han vandt tidligt på året en etape i Driedaagse van West-Vlaanderen, og vi regnede med, at der ikke ville gå lang tid, før flere sejre fulgte efter. Men uheldet i Frankrig påvirkede ham så meget, at han først nu har fået dristigheden igen«. »I dag blev han ført fint frem af holdkammeraterne og fik hjul på André Greipel. Da Kris først åbnede spurten, kunne ingen følge ham, og han vandt med halvanden længde«. Femteplads til Saxo Bank Nærmest til at true Kris Boeckmans var russeren Artem Ovejtkin (Katusha), tyskeren André Greipel (HTC-Columbia), belgieren Kenny Dehaes (Omega Pharma-Lotto) og Team Saxo Banks argentiner Juan José Haedo. Sidstnævntes lillebror Lucas sluttede som den danske mandskabs bedste sammenlagt på en 12. plads 56 sekunder efter Adam Hansen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kvinde sigtes for ni tilfælde af vold mod Jonatan Spang
-
Glem Trump – amerikanerne gider ikke længere det freakshow
-
Hvis du vil undgå turbokyllinger, så skal du handle her
-
Hold nu op med det homoforsvar
-
Ren magi: Filmens 12 minutter lange kampscene matcher dem fra ’Ringenes herre’
-
Det er knaldhamrende effektivt fjernsyn
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
portræt
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Få de bedste historier i indbakken
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
Kronik af David Trads
Glem Trump – amerikanerne gider ikke længere det freakshow
Debatindlæg af Ida Veicherts