Med et fornemt dacaponummer to døgn efter sin første flotte opvisning i det ny norske etapeløb Festningsrittet bragte 23-årige Troels Rønning Vinther (Glud & Marstrand/LRØ Rådgivning) i dag det samlede antal af danske sejre på den internationale terminsliste op på 19. Trods sine to etapegevinster i det tre dage lange norske arrangement sluttede Troels Vinther lige udenfor sejrsskamlen sammenlagt, hvilket dog ikke spolerede hans glæde over de fine resultater. Slog amerikaner klart i spurten Troels Vinter besejrede i dag klart amerikaneren Jesse Anthony (Kelly Benefits) i spurten. Anthony lå inden etapen på den samlede andenplads efter tyskeren Marcel Kittel (Thüringer Energie), mens hollænderen Bert-Jan Lindeman (Jo Piels) indtog tredjepladsen. Bonussekunderne på sidste etape rokerede imidlertid rundt på det, så Anthony strøg til tops efterfulgt af Lindeman og Kittel. Flot solosejr i Post Cup På de hjemlige landeveje var det de unge talenter, der besatte podiepladserne, da fjerde afdeling af Danmarks Cykle Unions gennemgående sæsonkonkurrence, Post Cup, afvikledes ved Hillerød. Den tidligere danske enkeltstartsmester både i junior- og U23-kategorien, 19-årige Jimmi Sørensen (Designa Køkken-Blue Water), fik god brug for sine tempokvaliteter, da han iværksatte en soloangreb med 10 km tilbage. Han stak fra et udbrud, der havde præget den sidste halvdel af den 178 km lange distance, og som desuden bestod af den forhenværende juniorverdensmester på bane Sebastian Lander (Concordia-Himmerland), Niki Byrgesen (Designa Køkken-Blue Water), Michael Berling (Glud & Marstrand/LRØ), Marc Hester (Søre BC) og Mads Meyer (Energi Fyn). Andenplads til Lander Der blev i den afsluttende fase stukket flittigt fra denne gruppe, men ingen kunne følge Jimmi Sørensen, da han trådte an. 19-årige Sebastian Lander snuppede andenpladsen foran den et år ældre Niki Byrgesen. Sammenlagt fører Christian Moberg (Glud & Marstrand/LRØ) med 40 point, foran holdkammeratn Michael Berling med 37 og Marc Hester med 33 inden sidste afdeling, som køres 19. september ved Næstved.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Hvem skriver robotten til, spørger man sig selv undervejs. Det er et godt greb
Kronik af Martin Lidegaard
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø