Med den triumf, den 21-årige nyprofessionelle italiener Elia Viviani i dag hjemførte i Memorial Marco Pantani, sørgede han samtidig for, at hans Liquigas-mandskab tog afstand fra danske Team Saxo Bank i toppen af årets sejrsliste. For mens Bjarne Riis’ tropper rent gevinstmæssigt har stået i stampe, siden svenskeren Gustav Larsson 20. august hyldedes som samlet sejrherre i Tour du Limousin, er Liquigas i de efterfølgende godt fem uger noteret for fem førstepladser. Milevidt efter HTC-Columbia Begge hold er milevidt efter Team HTC-Columbia, der med 64 sejre styrer på sikker kurs mod status som sæsonens mest vindende. Liquias nåede med Vivianis flotte facit op på 37, mens Team Saxo Bank har 36. Derfra er der yderligere et markant spring ned til det fjerdebedste ProTour mandskab, Garmin, med 25. Sidste år hjemførte HTC-Columbia 85 gevinster, Team Saxo Bank 44, mens Liquigas sluttede et anseligt stykke nede i rækkerne med 19. Med ved VM i Ballerup For Elia Viviani var det anden gang, han havde mulighed for at række armene jublende i vejret i Liquigas-dresset, efter at han i april også prøvede det på en etape i Tyrkiet Rundt, der var hans første i holdets tjeneste. I februar sejrede han ligeledes på en etape i Cuba Rundt, men da optrådte han på det italienske banelandshold som forberedelse til VM i Ballerup Super Arena. Her deltog han uden den store succes, men han har ellers hentet adskillige fornemme internationale placeringer på velodromerne i junior- og U 23 kategorien. Viviani satte skub i sagerne I det 183,7 km lange Memorial Marco Pantani, der startede i Cesana og sluttede i den legendariske italienske klatrers hjemby Cesenatico, var Elia Viviani selv med til at sætte skub i sagerne. Han stak sammen med landsmanden Matteo Carrara (Vacansoleil) efter små 30 km og det fremstød lagde grunden til den afgørende udskilning. 26 ryttere slap fri, og efter at hollænderen Johnny Hoogerland (Vacansoleil) havde forsøgt sig alene kom en snes ryttere samlet til mål. Også tæt på for en uge siden Her afviste Viviani i spurten colombianeren José Serpa (Androni-Giocattoli) og italieneren Manuel Belletti (Colnago). Allerede for en uge siden i Grand Prix Modena var Viviani tæt på, idet han besatte tredjepladsen efter holdkammeraten og landsmanden Francesco Chicchi og Belletti.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trumps drøm om total dominans af den vestlige halvkugle bliver mere og mere realistisk
-
Mine venner forsvandt, da sommeren var forbi. Er det okay, at jeg er skuffet?
-
I Sverige er tonen helt anderledes end Mette Frederiksens, når de taler om truslen fra Rusland
-
»Guillotinen kan være en meget hurtigere og mindre smertefuld henrettelsesmetode«
-
Det er med god grund, at politikerne er forargede over det omstridte portræt af Søren Gade
-
Bookmakerne har en storfavorit til Nobelprisen i Litteratur. Ingen af Politikens kritikere er enige
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Nanna Mik-Meyer
Forskerne har lært, at det kan koste dem dyrt at tale højt. Derfor lader de være
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Kronik af Alberte Clement Meldal OG
Pia Kirstine Harmsen
Jeg undertrykker min sorg og vrede, for jeg ved, at hvis min vrede gror, gror min datters mørke
Få de bedste historier i indbakken
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
Debatindlæg af Sofie Hjorth Schausen
Nobelprisen