Historien om bøffen, som spiller en central rolle i Alberto Contadors forklaring på, hvordan den famøse forekomst af clenbuterol er dukket op i den dopingprøve, som blev taget på hviledagen i Tour de France, har antaget yderligere et mystisk skær.
LÆS OGSÅ Contador skyder skylden på spansk bøf
Den tredobbelte Tour de France-vinder har fra første færd påstået, at sporene af det forbudte stof må stamme fra det oksekød, som en ven både af ham og Astana-holdets kok Paco Olalla bragte med fra Spanien.
Kokken købte selv kødet
Såvel Olalla som den pågældende ven, José Luis Lopez Cerrón, har forklaret, at sidstnævnte købte kødet i den spanske grænseby Irún, og har dermed bekræftet Contadors udlægning.
Contador bedyrer sin pure uskyld Nu hævder imidlertid den hollandske avis De Telegraaf, at Olalla dermed modsiger sig selv.




























