Contador bedyrer sin pure uskyld

uskyldig? Det var en anspændt, men også særdeles veltalende Alberto Contador, der mødte pressen oven på de nye beskyldninger om dopingmisbrug.
uskyldig? Det var en anspændt, men også særdeles veltalende Alberto Contador, der mødte pressen oven på de nye beskyldninger om dopingmisbrug.
Lyt til artiklen

Situationen var helt speciel - og beskyldningerne massive.

Men det var en overraskende beredvillig, veltalende og tålmodig Alberto Contador, der udlagde sin opfattelse af situationen på en timelang seance i hjembyen Pinto efter den dopingtest, der har afsløret det præstationsfremmende stof clenbuterol i rytterens blod under Tour de France.

Sådan er den tredobbelte Tour de France-vinder ikke set i ret mange af hans hidtidige møder med medierne selv i de mest jubelmættede stunder.

LÆS OGSÅ Chokeret Bjarne Riis tror på Contador

Det var helt tydeligt, at han trængte til få redegjort helt til bunds for det mareridt, han netop nu befinder sig midt i, og både undervejs og i slutfasen understregede han, at han var parat til at besvare alle mulige spørgsmål med tilknytning til den famøse dopingtest fra den anden hviledag i Tour de France, som nu kaster et mistænkeligt skær over ham.

Ikke dopingsag, men forgiftning
»Der er ikke tale om en dopingaffære, men om en forgiftning. Det er en hel speciel sag, og jeg håber, at den bliver opklaret hurtigst muligt«, sagde Contador flere gange i sine meget udførlige svar til pressen.

»20. juli, altså dagen før prøven blev taget, spiste jeg sammen med en af mine gode venner, der arrangerer cykelløbet Vuelta Castilla y Leòn. Han havde nogle bøffer med, og vi hyggede os sammen med nogle af mine holdkammerater. Jeg er ikke i tvivl om, at den minimale mængde af clenbuterol, som er fundet ved analysen, stammer fra det kød«.

Contador er suspenderet på grund af dopingmistanke

»Det er den eneste forklaring, for hverken i de prøver, der blev taget i dagene før, eller umiddelbart efter har der været spor af stoffet. De holdkammerater, jeg spiste sammen med, blev ikke testet på hviledagen. Det gjorde Alexandre Vinokourov og jeg, men Vinokourov deltog ikke i det omtalte måltid«.

»Siden jeg 24. august fik den første besked om, at der var noget galt, har jeg været i jævnlig kontakt med den internationale cykelunions eksperter på området i håb om at få opklaret sagen«.



»Jeg omtalte den hverken til familie eller andre, fordi jeg hele tiden regnede med, at den ikke ville udvikle sig yderligere, men den har påvirket mig meget, og jeg har næsten ikke kunnet sove om natten«.

Tror på samarbejdet med Riis
»Jeg regner ikke med, at det får indflydelse på min kontrakt med Team Saxo Bank. Jeg glæder mig til at arbejde med det projekt, som Bjarne Riis har lagt frem, men i den sidste ende er det naturligvis op til holdets ledelse, hvad der kan ske«.

Dopingforsker: Det ligner bloddoping

SKRIV

»Jeg har forklaret Riis det samme, som jeg nu siger her, fordi det er sandheden, og det er min fornemmelse, at han stadig har tillid til mig«.

Sætter sin lid til yderligere undersøgelser

Hvor ren er cykelsporten?

Contador er også af den opfattelse at den yderst diminutive mængde af stoffet understøtter hans udlægning af sagen, men han er samtidig bevidst om, at der vil være mange mennesker, som ikke tror på ham.

LÆS OGSÅ Contador skyder skylden på spansk bøf

»Jeg ved, at jeg er ren, men er er også fuldstændig klar over, at jeg nu er under mistanke. Det må jeg leve med, og så sætte min lid til, at de yderligere undersøgelser, som nu skal foretages, bekræfter mine påstande«, siger Alberto Contador, der absolut langt fra er den første, som har bedyret sin uskyld i dopingsammenhæng for så siden alligevel at måtte se sig dømt.

Mogens Jacobsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her