Umiddelbart inden mændenes enkeltstart ved verdensmesterskaberne i Australien tidligt her til morgen dansk tid skulle gå i gang, udsendte den internationale cykelunion, UCI, en pressemeddelelse, der fremkalder et chok i den krævende idræt.
BLÅ BOG Se Contadors største bedrifter
Den tredobbelte Tour de France-vinder Alberto Contador (Astana), der under overvældende opmærksomhed i begyndelsen af august lanceredes som den ny superstjerne på Bjarne Riis’ Saxo Bank-SunGard i de kommende to år, er nemlig midlertidigt suspenderet af UCI efter at have afleveret en dopingprøve under Touren, som indeholder spor af det forbudte stof clenbuterol.
Kontrollen foretaget på hvidedagen
UCI oplyser, at den kontrol, der har medført, at Contador nu er involveret i en dopingsag, blev taget under den anden hviledag i Touren 21. juli.
Ekspert: Clenbuterol findes i kosttilskud Når det først nu offentliggøres, at indholdet ikke var i overensstemmelse med antidopingreglementet, skyldes det utvivlsomt, at det var så minimalt, at det har krævet ekstra grundig efterforskning.


























