Dansk banecyklings fem olympiske kandidater Rasmus Quaade, Lasse Norman Hansen, Christian Ranneries, Niki Byrgesen og Casper Folsach vender i dag efter et kort ophold hjemme tilbage til Mallorca, hvor truppen i den seneste tid har forberedt sig til den kommende sæson opgaver. Midt i næste uge sætter kvintetten atter kursen mod Danmark for i Ballerup Super Arena at deltage i den første afdeling af de nationale mesterskaber. Tilsyneladende en fornuftig planlægning, men den medfører det handikap, at de rød-hvide pedalatleter forærer deres skrappeste internationale rivaler en klar fordel, når det gælder jagten på startpladser ved OL i London 2012. Alle de andre stærke nationer er med Samtidig med DM afvikles nemlig europamesterskaberne på banen i den polske by Pruszkow, hvor Danmark i 2009 fejrede sine fornemste VM-triumfer i nyere tid, men som den eneste af de betydende nationer på den internationale scene har Danmark valgt at blive væk fra EM. Denne bemærkelsesværdige omstændighed har ekstra effekt, eftersom arrangementet i Polen, som udelukkende omfatter de fem OL-discipliner for både mænd og kvinder, holdforfølgelsesløb, omnium, sprint, keirin og holdsprint, er det første, hvor der kan hentes point til den olympiske deltagelse. Speciel kvalifikationsrangliste Den internationale cykelunion, UCI, har besluttet at udarbejde en speciel kvalifikationsrangliste, som altså indledes med EM og afsluttes med VM i Melbourne i marts 2012. Desuden omfatter den de øvrige mellemliggende kontinentale mesterskaber, samtlige World Cup-afdelinger i perioden og denne sæsons VM i den hollandske by Apeldoorn. Danmark jagter kun adgangskort i mændenes holdforfølgelsesløb og omnium, og her kan Europa ved OL maksimalt opnå henholdsvis seks og otte startpladser ud af de 10 og 16, der vil være til rådighed i London. Fokuserer på World Cup og VM »Det indebærer selvfølgelig en risiko at blive væk fra EM med henblik på OL, men vi har valgt at fokusere på World Cup og VM, hvor der er væsentligt flere point til uddeling end i Polen«, siger Danmarks Cykle Unions banelandstræner Sven Meyer. »Jeg tror på, at vi nok skal sikre os en OL-billet til holdforfølgelsesløbet, som er vores primære satsningsområde. Omnium indgår selvfølgelig også i planerne, og her bliver vores kandidat sandsynligvis Niki Byrgesen med Lasse Norman Hansen som en anden mulighed«. Har ikke brug for negativ oplevelse »Når det ikke er ideelt for os at deltage i EM, skyldes det også, at planerne slet ikke har været styret ind på det. Rytterne er lige nu ikke i en form, der gør det sandsynligt, at de kan hævde sig mellem de bedste, og de har ikke brug for i deres første start som et hold at få en negativ oplevelse«. »Vi har ikke kunnet få den nødvendige træningstid i Ballerup Super Arena. Det er derfor, vi i øjeblikket har hovedkvarter på Mallorca. Den første virkelig test bliver World Cup i Melbourne i begyndelsen af december. Dér får vi et fingerpeg om, hvor vi står«. »Det vil også sige, at der jo ikke er ret lang tid at arbejde i frem mod OL. Derfor står det også helt fast, at det er de fem ryttere, som tidligere på året valgte til at udgøre landsholdet, der skal satses på. Der er ikke plads til udskiftninger«. Marc Hester sejrede trods fravær Landstræneren havde lejlighed til at se fire af sine fem OL-kandidater i aktion i aftes i Ballerup Super Arena. Rasmus Quaade nøjedes med at være tilskuer, eftersom han har døjet med en knæskade, men han skulle være klar til at deltage i træningsaktiviteterne på Mallroca. Som ventet måtte Christian Ranneries slå sig til tåls med den samlede andenplads i den gennemgående sæsonkonkurrence, Cup Danmark, selv om den førende rytter Marc Hester ikke var til stede. Diskvalificeret for usportslig optræden Kravet til Ranneries for at støde Hester fra tronen var,at han vandt to af de tre afdelinger og blev mindst nr. 2 i den tredje, men det lykkedes ikke. Ranneries måtte slå sig til tåls med sejren i det indledende scratchløb, mens landsholdskollegerne Lasse Norman og Niki Byrgesen tog sig af henholdsvis pointløb og udskilningsløb. I det afsluttende pointløb strøg Mads Rydicher og Mads Bugge til tops, mens Norman og Ranneries måtte se sig diskvalificeret for usportslig optræden fra sidstnævntes side.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens store rejsejournalist er død
-
En fremmed art har indtaget universitetet
-
»Det er helt vanvittigt«: Forskerne håbede på én ren jordprøve. De fandt ingen
-
»Når jeg har det svært, tænker jeg meget på ham«
-
Rejsekort får kritik for »uværdig« løsning
-
»Det er jo ikke bare et problem for Tyskland, det er et problem for hele Europas sikkerhed«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nekrolog
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























