Ganske som det kunne forudses, har det forslag om at foretage dopingkontroller midt om natten under Tour de France, som forleden fremkom fra det internationale antidopingagenturs, Wadas, uafhængige observatørkorps, vakt alt andet end begejstring blandt cykelsportens aktive og de nærmeste omkring dem. Ideen lanceredes i den omfattende rapport, de seks Wada-udsendinge til årets Tour offentliggjorde. Den forholdt sig generelt positivt til de foranstaltninger, den internationale cykelunion, UCI, allerede har iværksat for at komme dopinguvæsnet til livs, men rummede også en række forslag til forbedringer. Og i den intensiverede jagt på synderne opkastedes den tanke, at rytterne også skulle kunne testes i nattetimerne. Kontrolleret 70 gange i år »Jamen, hvorfor kommer kontrollanterne ikke og sover i samme værelse som os. Det er da ikke noget problem«, lød ifølge sportsdagbladet La Gazzetta dello Sport den sarkastiske og spøgefulde kommentar fra sæsonens italienske himmelstormer Vincenzo Nibali (Liquigas), der har oplevet sit store gennembrud i år med den samlede sejr i Vuelta a Espana og tredjepladsen i Giro d’Italia. »Da jeg vandt Giro-etapen til Asola, blev jeg testet direkte efter, jeg var kommet i mål, samt en time efter ankomsten til hotellet«, fortæller Vincenzo Nibali. »Jeg har også været ude for at skulle aflevere både urin- og blodprøver sent om aftenen og tidligt den efterfølgende morgen. Jeg er blevet testet omkring 70 gange i løbet af sæsonen, og jeg synes ærlig talt, det lyder tåbeligt, at vi også skal kunne vækkes midt om natten«. Opbakning fra læge Den 25-årige Nibali får opbakning fra Roberto Corsetti, der er præsident for sammenslutningen af læger i italiensk cykelsport. »Som det er nu, kan rytterne kontrolleres fra kl. 6 til 22, og jeg har ikke set noget videnskabeligt belæg for, at prøver taget kl. 2 eller 5 skulle afvige fra dem, der finder sted kl. 22 eller 6«, fastslår Corsetti. Mester er fortørnet og resignerende Den italienske mester Giovanni Visconti (ISD) har en noget resignerende holdning til det kontroversielle forslag. »Der er intet, som kan overraske mig længere. Vi har hidtil fundet os i alt, og det samme sker nok også i denne situation«, konstaterer Visconti«. »Vi udgør en kategori af idrætsudøvere, der behandles helt anderledes end i andre sportsgrene. Hvad mon fodboldspillere ville blive sige til at blive vækket midt om natten inden en Champions League finale«. »Vi ved alle, at dopingen eksisterer, men kontrollerne er allerede særdeles effektive, og jeg synes, det er urimeligt, hvis vi nu ikke skal kunne få lov at sove om natten«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager