Mindst 24 ryttere vil være at finde på lønningslisten hos Saxo Bank SunGard i 2011, efter at det danske mandskab i dag offentliggjorde yderligere to nyansættelser. Det drejer sig om den 33-årige ukrainer Volodomyr Gustov, der ved udgangen af 2008 forlod Bjarne Riis sammen med den da nykårede spanske Tour de France-vinder Carlos Sastre, samt den 22-årige italienske debutant Manuele Baoro. 10 af de 24 er nye Egentlig havde Bjarne Riis besluttet sig for, at 23 mand - det minimale antal, som et UCI ProTeam skal have ansat - ville række til næste års opgaver, men nu er det antal altså overskredet, og det forekommer ikke absolut indlysende, at det endelige punktum er sat. Af de 24 ryttere, som er parat til at tørne ud for Saxo Bank SunGard i 2011, er de 10 nye, men om tallet holder, afhænger i høj grad af udfaldet af de fortsatte undersøgelser omkring Alberto Contadors dopingprøve fra Tour de France. Har stadig kun en enkelt sejr Gustov er i de to sæsoner sammen med Carlos Sastre på Cervélo Test Team fortsat i rollen som værdifuld hjælperytter, men det er ikke lykkedes ham at føje yderligere sejre til den ene – sammenlagt gevinst i Regio Tour 2003 - han er noteret for i den professionelle karriere, som indledtes i 2000. Ukraineren startede på Fassa Bortolo, skiftede i 2006 sammen med Fabian Cancellara til Team CSC, men bliver altså ikke igen holdkammerat med det schweiziske tempofænomen, der siger farvel til Riis med sæsonens udgang. EM-bronze på enkeltstart som junior Manuele Boaro, der fylder 23 i begyndelsen af december og sammen med australieren David Tanner bliver den anden nyprofessionelle på Saxo Bank SunGard, var som junior en af Italiens mest lovende temporyttere. Han blev national mester på enkeltstarten i 2005 og nr. 2 året efter, og han har ligeledes en bronzemedalje fra junior EM i kampen mod klokken. Yderligere tre til Luxembourg Også det ny luxembourgske storhold styret af Brian Nygaard og Kim Andersen føjede i dag yderligere tre medlemmer til rytterstaben, så denne nu officielt er oppe på 17 ud af de planlagte 25. Mest kendt af de senest ankomne er den 25-årige franskmand Brice Feillu, der skabte sig berømmelse ikke mindst i hjemlandet, da han i 2009 efter en forrygende offensiv på 7. etape i Tour de France holdt forfølgerne på afstand på den afsluttende klatretur op til målet i Andorra. Brødre kan blive rivaler næste år Dengang kørte han for det franske Agritubel, men bedriften skaffede ham kontrakt med hollandske Vacansoleil. Ledelsen på det hollandske mandskab satsede på, at tilstedeværelsen af brødrene Brice og Romain Feillu truppen ville lette adgangen til Tour de France, men det kom ikke til at holde stik. Mens Romain Feillu bliver hos Vacansoleil, har Brice foretrukket at gå nye veje, og nu mødes de så muligvis som rivaler i næste års Tour, efter at Vacansoleil er så godt som sikker på en startplads i 2011. Lovende østrigsk klatrer Luxembourg Pro Cycling Project har også skrevet kontrakt med den lovende 23-årige østriger Stefan Denifl, der kommer fra Cervélo og ved flere lejligheder har gjort opmærksom på sit talent ikke mindst i bjergene. Desuden får australieren William Clarke chancen - på anbefaling fra ikke mindst fra Stuart O'Grady. Den 25-årige Clarke har i efteråret kørt på prøve hos Ag2r, og i foråret lagde sportsdirektør Kim Andersen mærke til ham, da australieren vandt tre kermesseløb i Belgien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Urokkelige Leo udstiller Trump
-
Elisabet Svane: Mette Frederiksen kunne ikke sige det tydeligere til Lars Løkke
-
»Det satte mit liv på pause i omkring to år. Det forsinkede alle de ting, jeg regnede med, jeg skulle«
-
Tina Dickow gav sin formentlig bedste koncert nogensinde
-
Claus Hjort deler opskriften på Venstres hurtige regeringsforhandlinger med konservative og Dansk Folkeparti
-
Pressechef om DF's nye strategi: »Det er et problem for demokratiet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hvad skal du lytte til?
Politiken laver masser af lyd, og her har vi samlet det hele til dig. Lyt til store lydfortællinger og hør vores journalister læse artikler op.
Claus Hjort deler opskriften på Venstres hurtige regeringsforhandlinger med konservative og Dansk Folkeparti
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Klarskov
00:00


























