Selv om Michael Mørkøv og Alex Rasmussen i de kommende måneder reducerer aktiviteterne på vinterbanerne i forhold til de foregående sæsoner, fordi de begge i 2011 skruer yderligere op for satsningen på landevejen, indebærer det så langt fra, at ambitionerne omkring starterne i seksdagesløbene er aftagende. Nu er de blot endnu mere koncentrerede end tidligere, eftersom verdensmestrene i parløb fra 2009 kun medvirker i de tre begivenheder, de vandt sidste år - i Gent, hvor det går løs fra på tirsdag, i Berlin fra 27. januar til 1. februar og i Ballerup Super Arena fra 3. til 8. februar. Træning i stedet for seksdagesløb Sidste vinter optrådte de også i München, hvor de blev nr. 2 efter schweizerne Bruno Risi-Franco Marvulli. Her er en tilbagevenden imidlertid foreløbig umuliggjort, eftersom arrangørerne i den sydtyske storby har opgivet at videreføre cykelshowet. Og Rotterdam, hvor Rasmussen og Mørkøv blev nr. 3, har den danske duo selv valgt fra. »Egentlig kunne vi godt have kørt i Rotterdam også straks efter nytår. Den termin kolliderer nemlig ikke med samlinger på holdene, men vi har vurderet, at det vil passe bedre med at tage en periode med hård landevejstræning, netop fordi vi begge håber på at kunne lave resultater i foråret«, siger Michael Mørkøv. Par nr. 7 har fået sin egen hjemmeside En enkelt lille detalje, der understreger, at Michael Mørkøv og Alex Rasmussen stadig tager jobbet på velodromerne særdeles seriøst, selv om de jagter nye karrieremål i den fri luft for henholdsvis Saxo Bank-SunGard og Team HTC-High Road, er etableringen af den nye hjemmeside www.parnr7.dk. Hvis ikke de virkelig nærede forventninger om, at der også i fremtiden ville være særdeles positive nyheder at berette om deres makkerskab, ville det vel være overflødigt at iværksætte den form for markedsføring. To sejre i sæsondebut At der fortsat er spol i benene demonstrerede Mørkøv og Rasmussen da også ved deres sæsonpremiere på bane, da de i aftes i Ballerup sejrede både i Dansk Par-Omnium og i det efterfølgende 30 minutters parløb. I førstnævnte kappestrid fik favoritterne hårdest modstand af Jens-Erik Madsen-Marc Hester, der også er til start i seksdagesløbet i Gent på tirsdag, mens det var Danny Stam-Jesper Mørkøv, der var tættest på i parløbet. Ikke vant til pause »Jeg synes ikke baneformen er optimal endnu, men det er vel meget naturligt. Vi genoptog træningen 1. november efter at have holdt pause oven på landevejssæsonen. Det er noget helt nyt for mig at ligge stille, så det skal jeg nok lige vænne mig til«, siger Michael Mørkøv. »Nu har vi en start i morgen i Manchester, og så skulle vi forhåbentlig være klar til Gent. Umiddelbart vil jeg imidlertid tro, det bliver svært at gentage sidste års triumf«. Vandt i sommer i Italien I øvrigt har Alex Rasmussen og Michael Mørkøv allerede et forspring i bestræbelserne på at nå op på tre sejre ligesom i sidste sæson. Danskerne vandt nemlig i sommer midt under Tour de France seksdagesløbet i italienske Fiorenzuola, som i statistikken tæller med til sæsonen 2010-2011.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Trump: Vi vil trække langt flere end 5000 soldater hjem fra Tyskland
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























